
ANALYSE: Ingen over og ingen ved siden af ytringsfriheden
Stort sikkerhedsopbud efter attentatforsøget på Lars Hedegaard.Foto: Claus Bech © Scanpix
SKREVET AF:
DR Nyheders politiske analytiker Bjarne Steensbeck
Skal vi vænne os til den slags?
Sådan lød spørgsmålet fra en journalist til Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard, da hun blev spurgt til en reaktion på attentatforsøget på islamkritiker Lars Hedegaard.
Men spørgsmålet kommer i virkeligheden for sent, for sådan er den politiske virkelighed blevet for lang tid siden – bare læs, hvad vi har haft af sager inden for få år:
* 1. januar 2010 forsøgte en somalisk mand at angribe muhammedtegner Kurt Westergaard i hans hjem i Århus med en økse. Westergaard reddede livet, da han nåede ind i husets sikringsrum og hurtigt fik låst døren. Gerningsmanden blev i dømt ti års fængsel.
* 28. december 2010 blev fire personer anholdt med maskinpistol, plasticstrips og planer om at skyde så mange som muligt på Morgenavisen Jyllands-Postens redaktion på Rådhuspladsen i København. De fik hver 12 års fængsel.
* I september 2010 blev Lors Doukaiev fra Belgien anholdt for at forsøge at fremstille en brevbombe. Den var tiltænkt Morgenavisen Jyllands-Posten i Viby og Doukaiev endte med 12 års fængsel.
* Det er kun godt 14 dage siden, at David Headley i Chigaco i USA fik 35 års fængsel for både et attentat i Indien og planlægning af et attentat mod Morgenavisen Jyllands-Posten. Hans plan var at storme ind på avisens redaktion på Kongens Nytorv. Skyde så mange som muligt, skære hovederne af dem og smide dem ud ad vinduet! Planlægningen fandt sted i 2009.
* Og i dag blev Lars Hedegaard så udsat for et attentatforsøg af person, klædt ud som postbud med en pakke og en pistol.
* Og bare for lige at gøre den nyere samling komplet: Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) blev overfaldet med maling i 2003, og i 2005 blev daværende integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) udsat for et brandattentat i sit hjem.
Syv episoder siden 2003. Velkommen til en virkelighed, som altså har været der i årevis. Og hvad med personer som Venstres Karen Jespersen, Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard, Jesper Langballe og Søren Krarup? Eller Naser Khader? Alle, var de med i frontlinjen op gennem nullerne, hvor den islamkritiske debat for alvor rullede. Hvad tænker de?
Har ikke været central debattør længe
Det tankevækkende ved dagens overfald er, at det skete ud i det blå. Lars Hedegaard har i efterhånden lang tid ikke været nogen central debattør. Sidste gang var, da han på hemmelige lydoptagelser fik sagt, at islam er at sidestille med nazisme og kommunisme.
Det er ligeledes tankevækkende, at episoderne er foregået alle mulige andre steder end på Christiansborg og det er ligeledes med til at rejse nye spørgsmål til sikkerheden. Folketingets præsidium er således ved at lukke af, så biler ikke kan komme tæt på bygningen, men overfaldene bliver forsøgt alle mulige andre steder.
Det bemærkelsesværdige på Christiansborg er, at alle rykkede sammen. Lige fra Enhedslisten til Dansk Folkeparti var der ingen, som havde kritiske bemærkninger til Lars Hedegaards politiske ståsted. Kun forargelse over, at den slags kan ske.
Ganske vist har den islamkritiske debat tabt luft i de senere år, men det er ikke fordi, at Karen Jespersen eller Pia Kjærsgaard og co. er blevet bange. Bange var de heller ikke blandt Folketingets betjente tre timer efter episoden på Frederiksberg.
På spørgsmålet om de var gået op i beredskab, lød svaret: Nå, det vidste vi ikke.Spørgsmålet er så, om de mest højtråbende politikere også fremover vil have lige så meget is i maven som Folketingets betjente og sige som Lars Hedegaard selv:
“Mig lukker de ikke munden på.”
http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2013/02/05/192702.htm
Per”Alba – Dansk” Shkodrani


Leave a Reply