
Ny bog går tæt på den radikale leder Margrethe Vestagers massive brug af Twitter.
Margrethe Vestager og Københavns integrations- og beskæftigelsesborgmester Anne Mee Allerslev til efter-grundlovs-fest hos Radikale Venstre. Foto: Billede fra Magrethe Vestagers twitter-profil (@vestager)
Af Peter Eichler Christensen
– Sort røg, hvidt tårn. Langt til hvid røg, sort tårn.
Sådan skrev nuværende økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) på det sociale netværk Twitter tilbage i 2011.
Med beskeden fulgte et billede fra Langebro i København, der viste den sorte røg fra den brændende KB-hal inddække en hvid Danhostel-byning.
Tweeten blev tolket som et billede på de langvarige regeringsforhandlinger, der foregik mellem Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre på toppen af det sorte Hotel Crowne Plaza på Amager, og hvor der var langt til enighed og den symbolske hvide røg, der kendetegner enigheden ved et pavevalg.
Sort røg, hvidt tårn. Langt til hvid røg, sort tårn. twitpic.com/6rqwbz
MARGRETHE VESTAGER@VESTAGER·2 ANNI FAREPLYRETWEETFAVORITE
140 tegn til 37.000 modtagere
Det er disse små lommefilosofiske beskeder, som har fået Elisabet Svane, politisk redaktør på Fyns Stiftstidende, til at skrive portrætbogen ’Hvid røg, sort tårn’ om Margrethe Vestagers brug af Twitter.
– Det, der fascinere hende, er, at hun skal begrænse sig til 140 tegn med mellemrum. Hun har jo, som hun selv siger, mange ord i sig, siger hun til Kulturnyt på P1.
Bogen, der udkommer i dag, fortæller historien om Margrethe Vestagers vej til den politiske top med udgangspunkt i hendes mere end 3.100 Twitter-beskeder og hendes profil ’vestager’, der følges af mere end 37.000 mennesker.
Billeder fra lukkede forhandlinger
Men det er ikke kun tekst, Margrethe Vestager deler i cyberspace.
– Hun elsker at fotografere. Hun fotograferer alt. Hun synes, det er fantastisk, når de har haft en forhandling, at tage et foto af forhandlerne, og hvis hun er rigtig god, så når hun at få sendt sit billede og tweet, før Ritzau eller TV2 NEWS fanger dem udenfor, siger Elisabet Svane.

Aftale med regionerne på plads: Mange penge til nye + bedre sygehuse og fokus på udredning og behandling i psykiatri pic.twitter.com/vTYAdz6qax
MARGRETHE VESTAGER@VESTAGER·7 GIORNI FAREPLYRETWEETFAVORITE
Det er derfor ikke unormalt, at Vestagers onlinefølgere får et kig bag kulisserne under politiske forhandlinger, der ellers er lukket land:
– Det er usædvanligt at komme i så tæt kontakt med en toppolitiker, og jeg ved også, at det irriterer de andre, der sidder derinde, når hun lige skal have et billede. Men hun kan lave den her direkte kontakt, og det tænker hun også på, for det giver hende endnu mere indflydelse i nogle situationer, forklarer forfatteren.

Klar til Deadline … pic.twitter.com/nd8cZq345m
MARGRETHE VESTAGER@VESTAGER·2 MESI FAREPLYRETWEETFAVORITE
Anmeldere: Interessant historie, ufærdigt koncept
’Sort røg, hvid tårn’ har fået en blandet modtagelse af de danske anmeldere, der finder historien interessant, men konceptet ufuldstændigt.
”Den kan ikke helt bestemme sig for, om den vil fortælle den fascinerende historie om Vestagers succes, eller om den vil tegne et portræt af personen bag politikeren”, skriver Peter Nielsen i information, mens Politikens Poul Aarøe Pedersen giver bogen tre ud af seks hjerter, og kalder den ”et interessant og personligt indblik”, der dog mangler ”kritik og bid”.
I Berlingske betegner Jesper Beinov bogen som en ”vellykket indføring i Margrethe Vestagers karriere, personlighed og det radikale selvbillede” og kvitterer med fire ud af seks hjerter.

Forhandlinger med DF om vækstpakke over smørrebrød. Ret konstruktivt. pic.twitter.com/tprJhhkzDn
http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/Boeger/2013/06/10/125420.htm
Per”Alba – Dansk” Shkodrani


Leave a Reply