Tidligere V-minister: Hvis syriske flygtninge skal vende hjem, bør Naser Khader vel gå forrest
Khaders syn på flygtninge er dobbeltmoralsk, mener Britta Schall Holberg
Jeg læser, at den konservative udlændingeordfører, Naser Khader, vedblivende argumenterer for, at en række af dem, der er kommet hertil fra bl.a. Syrien, skal hjem. Om de så har boet her 5, 10 eller 15 år. Det er konservativ politik, siger han.
Hans argumentation er, at de mennesker, han taler om, hører til derhjemme, og at de har pligt til at vende hjem og være med til at bygge deres hjemland op.
Det lyder jo utrolig smukt, men man bliver noget træt af at høre på den konservative ordfører, der sidder her og mener at have sit på det tørre og slet ikke er dækket af det krav, han stiller, bl.a. til sine egne landsmænd, om at vende hjem.
Naser Khader kom selv med sin familie hertil i 1974 fra Syrien, hvor han er født i Damaskus. Han og hans familie fik en chance i Danmark, og han har taget en glimrende uddannelse her og føler sikkert, at han er glimrende integreret med familie og børn og sæde i det danske Folketing.


Leave a Reply