Måske er det kommuenens mindste butik, som netop har slået dørene op i Over Draaby. Bag den står en kreativ sjæl, nemlig Birgitte Nimb
Af Birgitte Masson
Når Birgitte Nimb slår dørene op til måske kommunens mindste butik, bliver det med masser af jul, hygge og ikke mindst en stor del egenproducerede varer. Den 46-årige iværksætter har en fortid som håndarbejdslærer og bekædningsoperatør, og qua dette har hun længe haft lyst til at omdanne en lille bygning på ca. 12 kvadratmeter på matriklen til butik. Efter flere års overvejelser er drømmen nu blevet til virkelighed. Fremover vil hun sideløbende med eftermiddagsjobbet som systuemedarbejder i Klub 107, indimellem være at finde i butikken i weekender samt på hverdage.
På hylder og bøjler hænger ting og tøj som Birgitte Nimb kreeret, syet, broderet og malet. Der står ting af vintage mønstre og bøger. Smykker og herlige juleting, så gaven til jul eventuelt også kan komme i hus.
46-årige Birgitte Nimb glæder sig til at slå dørene op for kunderne til sin nye butik. Foto: Birgitte Masson
“Min mand er også kreativ, og har lavet nogle af de ting, jeg har i butikken,” siger Birgitte Nimb og tilføjer:
“Vi ser ikke så meget fjernsyn herhjemme, for vi kan rigtig godt lide at sidde og være kreative.”
Birgitte Nimb fortæller, at iværksætteri åbenbart ligger til familien. Forstået på den måde at det var hendes tipoldefar, som åbende den legendariske Restaurant Nimb på Bernstorffsgade ved Tivoli.
“Nimb er ikke længere i familiens eje. Min tipoldefar solgte restauranten, for han fik udelukkende piger, og de kunne jo ikke drive forretning,” fortæller Birgitte Nimb og griner. Hun selv er beviset på, at tiderne skifter.
Man kan følge hende og forretningen B.Nimb-Design på facebook, hvor butikkens åbningstider blandt andet vil fremgå.
http://frederikssund.lokalavisen.dk


Leave a Reply