Peter Astrup pea@sondagsavisen.dk
Der er stor forskel på, hvor ofte kræft rammer fra kommune til kommune. Se her, hvordan det ser ud i dit nabolag
Hvor i Danmark får flest mennesker kræft?
Foto: Colourbox
Kræft kan ramme alle, men i nogle kommuner rammer sygdommen markant oftere end i andre.
Borgerne på Fanø rammes mere end tre gange så hyppigt af kræft end indbyggerne på Frederiksberg. Hele 4,7 procent af befolkningen på Fanø lever med en kræftsygdom, hvor det ‘kun’ er 1,5 procent på Frederiksberg.
Den største del af forskellen skyldes alderssammensætningen i en kommune. Men hvis man renser tallene for køn og alder, viser det sig, at fannikerne på grund af livsstil og miljø stadig har en markant større risiko for at få kræft. De vigtigste faktorer, som man selv styrer, er rygning, kost, alkohol og arbejdsmiljø.
Der er talrige andre udefrakommende faktorer, som kan spille en mindre rolle for, om man udvikler kræft – eksempelvis om man arbejder i et miljø, hvor flere personer end gennemsnittet får kræft. Det kan også være, at man bor i et område, hvor radonforureningen er større end andre steder.
Du kan se, hvor meget borgerne i din kommune har forøget eller mindsket risiko for kræft, i skemaet ved siden af landkortet.
Karakteristik af den mindst og de mest kræftramte kommuner:
Landets mindst kræftramte kommune
Frederiksberg: kommunen, hvor færrest danskere rammes af kræft. Det drejer sig blot om 1,5 procent.
Og det på trods af, at Frederiksberg er den kommune, hvor der drikkes næstmest. Til gengæld har kommunens borgere det absolut sundeste kostmønster og er blandt de yngste i landet. Også rygning er der nogenlunde styr på som landets sjettemindst rygende kommune.
Danmarks mest kræftramte kommuner
Fanø: Den lille ø sydvest for Esbjerg indtager en trist førsteplads som den kommune, hvor flest borgere rammes af kræft. Hele 4,7 procent af borgerne har en kræftsygdom.
Set med lægefaglige øjne er det bestemt ikke sort uheld. Fanø er, ifølge sundhedsdatabasen Danskernes Sundhed, den kommune, hvor borgerne drikker allermest. Også tobak langes gerne over desken på den lille ø, og borgerne indtager sjettepladsen over de mest rygende danskere.
Til gengæld spiser fannikkerne nogenlunde fornuftigt og indtager en 67.-plads på listen over landets 98 kommuner.
Alder er den faktor, som har størst betydning for, om man får kræft eller ej. Gennemsnitsalderen på Fanø er 48,7 år, og dermed har øen de femteældste borgere.
Greve: Borgerne rammes næstmest af kræft. Det kan umiddelbart godt undre, da indbyggerne i Greve spiser relativt sundt, ikke ryger ret meget og ‘kun’ er nummer 37, når det kommer til at drikke mere, end lægerne anbefaler.
Direktør for Greve Kommunes sundhedsområde Peter Kjærsgaard Pedersen forklarer, at Greve har en stor andel af ‘unge ældre’, der svinger omkring de 65 år. Men dette alene forklarer ikke placeringen.
Selvom Greve indtager en kedelig andenplads i statistikken, er det faktisk en af de kommuner, hvor antallet af kræftsyge falder allermest. Det tyder på, at kommunens borgere nu lever sundere, end de gjorde for år tilbage. Og en usund livsstil for 10, 20 eller 30 år siden kan meget vel være en afgørende årsag til, at Greves borgere i dag oftere rammes af kræft.
Stevns: indtager tredjepladsen over borgere, som er ramt af kræft. Det skyldes sandsynligvis, at kommunen har mange rygere, og at gennemsnitsalderen er 3,5 år over landsgennemsnittet på 41,1 år. Stevns ligger nummer 15, hvad angår både rygning og alder. Samlet skaber det en uheldig synergieffekt.
Borgerne i Stevns spiser nogenlunde fornuftigt sammenholdt med resten af landet og drikker heller ikke mere end landsgennemsnittet.
———————————————————————–
Fang kræften tidligt: 7 tegn du skal holde øje med
Rasmus Haarbye rha@sondagsavisen.dk
Næsten alle tegn på kræft kan ligeså godt være tegn på noget andet. Men det er vigtigt at snakke med din læge.
Genrefoto: Colourbox
En ny kampagne fra Kræftens Bekæmpelse skal hjælpe danskerne med at blive bedre til at opdage kræft i tide, mens mulighederne for behandling og helbredelse stadig er gode.
Med sloganet “Jo tidligere kræft opdages, jo bedre – det øger chancen for at blive rask” har Kræftens Bekæmpelse præsenteret syv tegn, man skal være opmærksom på.
Det andet vigtige budskab i kampagnen er, at snakke med lægen om symptomerne. Næsten alle tegn på kræft kan ligeså godt være tegn på noget andet. Men det er vigtigt at snakke med sin læge.
de 7 tegn
1.Blødning•Blod i afføringen
•Blod i urinen
•Blødning fra skeden
•Blod i sæden
2.Knuder eller hævelse•I brystet I armhulerne, lysken eller på halsen
•I testiklerne
•Andre steder på kroppen
3.Ændret afføringsmønster•Skiftevis forstoppelse og diarré i mere end to uger
•Følelsen af, at tarmen ikke tømmes helt
•Blod i afføringen
•Mavesmerter eller maveproblemer i mere end to uger
4.Ændrede modermærker•Et modermærke, der ændrer størrelse, form eller farve
•Et modermærke, der danner skorpe, bløder eller begynder at klø
•Et sår på huden eller læberne, der ikke heler inden for en måned
•Sår i munden, der ikke heler
•Sår eller kronisk irritation på eller omkring kønsdelene
5.Hoste•Hoste, der ikke går væk inden for en måned
•Hoste, der ændrer sig
•Hæshed, der ikke går væk inden for en måned
•Hoste med blodigt slim
6.Synkebesvær•Synkebesvær i mere end en måned
•Følelsen af, at noget sidder fast i halsen
•Smerter, når du synker
7.Vægttab•Vægttab uden grund
•Vægttab, selvom du ikke har ændret på dine madvaner
•Vægttab, selvom du ikke har ændret på dine motionsvaner
•Større vægttab end forventet efter en slankekur
Kilde: kræftens bekæmpelse
——————————————————————-
Sådan dræber kræft
Peter Astrup pea@sondagsavisen.dk
Forskellen mellem liv og død for kræftpatienter kan vare et øjeblik.
Foto: Colourbox
Får man en kræftsygdom, kan forskellen på liv og død være hårfin. De fleste kræftformer har nemlig en grænse, som ikke må overskrides. Sker det, kan den konkrete sygdom gå fra at være relativ banal til dødelig.Og dette inden for ganske kort tid.
Langt de fleste dødsfald skyldes den grimme egenskab, at kræft kan sprede sig fra den oprindelige svulst til andre steder i kroppen. Når det først sker, er kræften som regel uhelbredelig.
»Det er her, kræften dræber. Langt de fleste patienter dør ikke af den oprindelige svulst, men af de metastaser, som opstår andre steder i kroppen,« siger lægefaglig redaktør i Kræftens Bekæmpelse Jens Oluf Bruun Pedersen.
Acceptabel ventetid
For hver enkelt sygdom har lægerne angivet en såkaldt anbefalet maksimal ventetid. Det er den tid, som må forløbe, fra en patient bliver henvist til sygehuset, til selve behandlingen skal være påbegyndt.
»Men man kan jo godt risikere, at det netop er, mens man venter, at sygdommen spreder sig. Men her har man altså vurderet, at risikoen er acceptabel inden for den periode,« siger Jens Oluf Bruun Pedersen.
Flere og flere danskere oplever at få en kræftsygdom i løbet af deres liv. Det skyldes paradoksalt nok, at vi lever sundere. Dermed lever vi også længere.
Mange kræftformer kommer med alderen – derfor bliver flere ramt. Heldigvis overlever flere og flere også et sygdomsforløb.
Knap 37.000 danskere rammes hvert år af en kræftsygdom. Knap 16.000 er døde fem år senere. Her kan du læse om de otte mest hyppige kræftformer.
Hjernetumor: 1.350 rammes hvert år
Beskrivelse af sygdommen: Sygdommen er tumorer, som opstår i hjernen.
Risiko: Mænd har 1,6 og kvinder har 1,8 procents risiko for at udvikle sygdommen, inden de bliver 75 år. Kan opstå på alle tidspunkter i livet – også hos børn. Udgør samlet 3-4 procent af alle kræfttilfælde, men for børn er tallet cirka 20 procent.
Symptomer: Hovedpine, kvalme og krampeanfald. Desuden kan opstå hukommelsesbesvær og ændringer i personligheden. Ofte er symptomerne forskellige fra patient til patient, afhængigt af hvor sygdommen sidder.
Undertyper: Der skelnes mellem godartede og ondartede hjernetumorer. Ondartede ‘æder’ sig gennem nærliggende væv, mens godartede ikke ødelægger vævet i nærheden. Godartede tumorer kan dog forårsage voldsomme symptomer, når de skubber på hjernen.
Sådan spreder den sig: Hjernetumorer spreder sig kun i meget sjældne tilfælde til andre dele af kroppen. Til gengæld kan andre kræftsygdomme ofte sprede sig til hjernen som metastaser. Det er ikke den samme sygdom som hjernekræft.
Grænsen, du ikke må overskride: Hjernetumorer er altid meget alvorlige. Det er ikke nemt at behandle sygdomme i hjernen, og ofte kan tumorerne ikke fjernes helt, men snarere holdes i ro så lang tid som muligt.
Behandlingsgaranti: 22 dage.
Så mange er døde efter fem år: Kvinder 31%, mænd 46%
Lungekræft:4.400 rammes hvert år
Beskrivelse af sygdommen: Tumorer i lungerne.
Risiko: Lidt over halvdelen af nye tilfælde er mænd. Blot 11 procent af mændene lever efter fem år. Tallet er 14 procent for kvinder.
Sygdommen rammer yderst sjældent, inden man er fyldt 40 år. 9 ud af 10 er over 50 år. Rygning er skyld i 90-95 procent af tilfældene.
Symptomer: Hoste, opspyt (muligvis blodigt), hyppige lungebetændelser, smerte i brystkassen, vejrtrækningsbesvær, hæshed og vægttab er typiske symptomer på lungekræft.
Undertyper: Der er primært to typer. Den mest almindelige hedder ‘ikke-småcellet lungekræft’ og udgør cirka 83 procent af alle tilfælde. Den anden hedder ‘småcellet lungekræft’ og udgør cirka 13 procent. Sidstnævnte er lidt mere aggressiv, men til gengæld mere modtagelig for medicinsk behandling.
Så hurtigt spreder den sig: Der går ofte kun nogle måneder, fra de første symptomer har meldt sig, til sygdommen konstateres. Når sygdommen konstateres, og behandling sættes i gang, er forløbet ofte så fremskredet, at det kun er hos knap hver fjerde, at svulsten kan opereres væk.
Sådan spreder den sig: Lungekræft spreder sig primært til brystskillevæggen mellem de to lunger og senere til knogler, lever og hjerne.
Grænsen, du ikke må overskride: Uanset hvad er udsigterne for helbredelse meget dårlige. Men er der spredning til lymfeknuder eller andre steder, ser det for alvor sort ud.
Behandlingsgaranti: 41 dage.
Så mange er døde efter fem år: Kvinder 86%, mænd 89%
Bugspytkirtelkræft: 1.000 rammes hvert år
Beskrivelse af sygdommen: Tumorer opstår i bugspytkirtlens celler.
Risiko: Der er cirka én procents risiko for at udvikle sygdommen, inden man er fyldt 75 år. Sygdommen rammer både mænd og kvinder med cirka lige stor hyppighed. Rygere rammes oftere end ikkerygere.
Symptomer: Patienterne kan opleve meget forskellige symptomer. Der kan være tale om diarré, forstoppelse, mavesmerter og opkastninger. Men også tidlig mæthed, gulsot, træthed og vægt tab kan være tegn på kræft i bugspytkirtlen.
Sådan spreder den sig: Tumoren kan vokse direkte ind i mavesæk, tarme og nyrer. Der kan desuden opstå spredning til lever, bughinde, lunger, knogler og binyrer.
Grænsen, du ikke må overskride: Det handler om at undgå spredning. Ofte er sygdommen allerede fremskreden, når den opdages, på grund af diffuse symptomer, og fordi svulsten opstår skjult inde i bugspytkirtlen. Selv med en vellykket operation er prognosen dårlig.
Behandlingsgaranti: 43 dage.
Så mange er døde efter fem år: Kvinder 94% mænd 95%
Prostatakræft: 4.400 rammes hvert år
Beskrivelse af sygdommen: Kræft i blærehalskirtlen, der sidder lige under urinblæren
Risiko:Kun mænd kan få sygdommen, og risikoen for at få konstateret sygdommen inden 75 år er 10,4 procent. Opstår næsten aldrig før 50-årsalderen.
Symptomer: Patienten oplever ofte et stigende behov for vandladning . Der kan være mindre kraft på strålen og eventuelt blod i urin og sæd samt smerter ved endetarmen, hvis kræftknuden presser på tarmen.
Så hurtigt spreder den sig: Prostatakræft udvikler sig ofte langsomt. Ofte over årtier. Mange mænd i pensionsalderen går faktisk rundt med sygdommen uden at få kendskab til det, inden de dør af andre årsager. Gå dog altid til lægen, hvis du har symptomer. Har knuden først spredt sig til knoglerne, betegnes sygdommen som uhelbredelig.
Sådan spreder den sig: Prostatakræft kan vokse ind i andre organer omkring prostata. Kræften spreder sig via blodbanerne og vil ofte sprede sig til knoglerne. Dette kan give smerter i ryg, lænd og andre knogler, som sygdommen rammer. Desuden kan man blive træt, uoplagt og opleve vægttab.
Grænsen, du ikke må overskride: Bryder tumoren først igennem hinden, der indkapsler prostata, er der risiko for spredning, som ofte er uhelbredelig.
Behandlingsgaranti: 50 dage
Så mange er døde efter fem år: Kvinder – mænd 18%
Modermærkekræft: 1.900 rammes hvert år
Beskrivelse af sygdommen: Svulster, der opstår i hudens modermærker.
Risiko: Personer, der har været solskoldede som børn, som anvender solarium, er meget lyse i huden eller har mange modermærker, har øget risiko. Personer med en høj socioøkonomisk baggrund (højtuddannede/velhavende) har desuden en øget tilbøjelighed – muligvis fordi denne gruppe dyrker solen mere.
Symptomer: Et modermærke begynder pludselig at vokse, ændre udseende og form samt klø eller bløde.
Så hurtigt spreder den sig: Der findes flere typer af modermærkekræft. Cirka 20 procent af tilfældene er særligt hurtigtvoksende, da de kan udvikle sig på få uger og herefter sprede sig i en fart.
Sådan spreder den sig: Når sygdommen at sprede sig, sker det ofte til omkringliggende lymfeknuder. Herefter mest til lunger, lever og hjerne.
Grænsen, du ikke må overskride: Modermærkekræft opstår indeni modermærker, hvor sygdommen til at begynde med er indkapslet. Bryder sygdommen ned i huden, så kan der ske spredninger. Fjernes det syge modermærke i tide, helbredes 90-95 procent af patienterne. Spreder sygdommen sig, er gennemsnitslevetiden blot ni måneder.
Behandlingsgaranti: 31 dage.
Så mange er døde efter fem år: Kvinder 9% mænd 16%
Brystkræft: 5.000 rammes hvert år
Beskrivelse af sygdommen: Sygdommen opstår som knuder i brystet.
Risiko: Næsten alle nye tilfælde er kvinder, kun godt 30 mænd rammes. Kvinder har godt 11 procents risiko for at få sygdommen, inden de er 75 år. Sygdommen kan forekomme, fra man er fyldt 25, men tre ud af fire nye tilfælde forekommer hos kvinder, der er fyldt 50 år.
Symptomer: Første symptom er oftest en knude i brystet. Der kan også løbe væske fra brystvorten eller være eksem på brystet. Huden kan føles sammentrukket. Lymfeknuderne i armhulen kan også være forstørrede.
Så farlig er svulsten: Farligheden af en tumor i brystet vurderes ud fra en lang række faktorer . Der tages en prøve af svulsten, hvor det undersøges, hvor meget cellerne deler sig og har tendens til at sprede sig. Desuden vurderes, om svulsten er modtagelig for behandling med østrogen, og hvor stor en forekomst af proteinet HER2 der er i tumoren. Sidstnævnte har betydning for behandlingen.
Sådan spreder den sig: En svulst i brystet spreder sig først til lymfeknuder i armhulen. Herfra kan forekomme spredning fra blodbaner til knogler og indre organer, som lever, hjerte og hjerne.
Grænsen, du ikke må overskride: Desværre bliver 90 procent af nye tilfælde af brystkræft placeret i den såkaldte højrisikogruppe. Her ser man blandt andet på, om der er spredning til lymfeknuder, eller om knuden kan behandles medicinsk. Brystkræft med spredning er uhelbredelig, men sygdommen kan i nogle tilfælde holdes i ro i flere år.
Behandlingsgaranti: 27 dage.
Så mange er døde efter fem år: Kvinder 17% mænd –
Tarmkræft: 2.800 rammes hvert år
Beskrivelse af sygdommen: Sygdommen er kendetegnet ved svulster i tyktarm og/eller endetarm.
Hyppighed: Lidt flere kvinder end mænd rammes. Alle aldersgrupper kan principielt få tarmkræft, men sygdommen opstår som regel først, efter at man er fyldt 50. Overvægt, alkohol og diabetes giver øget risiko, men sygdommen kan også nedarves.
Symptomer: Sidder kræften i den øverste del af tarmen, oplever patienten ofte vægttab, feber og træthed. Sidder kræften længere nede i tarmen, kan patienten føle sig træt og også opleve blod og slim i afføringen.
Så hurtigt spreder den sig: Kræft i tyktarmen vokser ikke så hurtigt, men ofte er symptomerne snigende, så sygdommen kan gå ubemærket hen.
Sådan spreder den sig: Vokser sygdommen igennem tarmen, kan der opstå metastaser. Det sker oftest til leveren og i lungerne.
Grænsen, du ikke må overskride: Sygdommen opstår i tarmen og vil i en periodevære begrænset hertil. Inden den bryder gennem tarmen, kan tumoren ofte fjernes fuldstændigt. Bryder den igennem, opstår der ofte spredning til leveren, hvilket drastisk forværrer prognosen.
Behandlingsgaranti: 37 dage.
Så mange er døde efter fem år: Kvinder 43% mænd 44%
Blærekræft:1.900 rammes hvert år
Beskrivelse af sygdommen: Opstår som svulster i urinblærens slimhinde.
Hyppighed: Risikoen for at få sygdommen inden 75 år er 2,9 procent for mænd og 1,0 procent for kvinder. Sygdommen er meget sjælden, før patienten er fyldt 50 år. Cirka tre ud af fire ramte er mænd. Tobaksrygning er den hyppigste årsag til blærekræft. Sygdommen opstår oftere i storbyer på grund af forurening af luften.
Symptomer: De første symptomer er ofte blod i urinen. Herefter kan komme et øget behov for vandladning. Desuden være smerte eller svie ved vandladning.
Så hurtigt spreder den sig: Ondartet blærekræft er ofte særdeles aggressiv og kan vokse indefra og ud gennem blæremusklen. Ubehandlet er overlevelsen i gennemsnit kun et halvt år, hvis der er spredning af tumoren.
Sådan spreder den sig: Hvis kræften spreder sig, sker det ofte til lymfeknuder ved blæren og bagtil i bughulen. Der kan herefteropstå spredning til knogler, lever og lunger.
Grænsen, du ikke må overskride: Såfremt tumoren opdages og behandles, inden den har spredt sig fra slimhinden inde i blæren, er overlevelsesraten cirka 80 procent efter fem år. Er der derimod spredning til andre organer, er overlevelsen kun cirka fire procent efter fem år.
Behandlingsgaranti: 34 dage.
Så mange er døde efter fem år: Kvinder 37% mænd 29%
Ingen panik
De symptomer, som er beskrevet her, vil som regel være symptomer på helt andre og ufarlige lidelser. Så undgå at gå i panik. Er du i tvivl om dine symptomer, så kontakt din læge.
SØNDAGAVISEN
Leave a Reply