Vestforbrænding overtager driften af Frederikssund Kommunens genbrugsstationer fra år 2015. (Arkivfoto)
Lidt over en million sparer Frederikssund Kommune når Vestforbrænding skal drive genbrugsstationerne
Jesper Kappel
Ja siger Teknisk Udvalg til, at Vestforbrænding overtager driften af Frederikssund Kommunes genbrugsstationer. Beslutningen blev taget ved det seneste møde i udvalget.
Det betyder, at kommunen sparer 1,25 millioner kroner om året på driften. Beslutningen er en del af budgetforliget for 2015, men nu er administrationen klar med et forslag til en aftale om drift og bemanding. Det er denne, som Teknisk Udvalgt har sagt god for.
KLIK HER og bliv ven med Lokalavisen Frederikssund på Facebook, og få vores tophistorier på din væg
Aftalen
Aftalen omfatter den fulde drift af kommunens genbrugsstationer og bemanding, vedligeholdelse og udvikling af genbrugsstationerne.
Derudover står Vestforbrænding blandt andet for drift af kommunens ordning for direkte genbrug herunder bemanding og vedligeholdelse af genbrugsbutikken i Skibby.
Vestforbrænding skal også udvikle kommunens koncept for direkte genbrug og stå for etablering af et genbrugscenter og samarbejde med såkaldte socio-økonomiske virksomheder. Vestforbrænding skal også stå for servicering af miljøstationerne i Kulhuse og Slangerup og stå for håndteringen af haveaffald i Skibby.
Aftalen betyder, at Frederikssund Kommune, der ejer stationerne, stiller bygningerne og inventar til rådighed for Vestforbrænding, som så står for vedligeholdelsen.
Fuld besparelse
For året 2015 koster aftalen med Vestforbrænding Frederikssund Kommune 7,07 millioner kroner. Ved denne pris opnår kommunen den besparelse, som man havde regnet med allerede i det første år af kontraktens løbetid, som i princippet er ubegrænset.
For denne kontrakt med Vestforbrænding stemme alle udvalgets medlemmer ja undtagen Pelle Andersen-Harild (Ø). Han stemte nej.
http://frederikssund.lokalavisen.dk
Leave a Reply