Venstre vil belønne de flygtninge, der viser vilje til integration, så de gradvist kan få en højere ydelse.
KL. 06:19
Sandholm
Venstre vil undersøge, om den lave ydelse også kan gives til personer, der allerede er i landet. © DR
Hvis de borgerlige partier, som meningsmålingerne tyder på, får regeringsmagten efter næste valg, skal flygtninge regne med at få en markant lavere ydelse end i dag. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten fredag.
Venstre får fuld opbakning i blå blok til den del af et nyt integrationsudspil, hvor partiet foreslår, at flygtninge og familiesammenførte skal ned på SU-niveau, som er på knap 5900 kroner om måneden.
Til sammenligning får de i dag kontanthjælp, som for en enlig er på cirka 10.700 kroner. Samtidig vil Venstre belønne de flygtninge, der viser vilje til integration, så de gradvist kan gøre sig fortjent til en højere ydelse.
Resten skal på ubestemt tid på den nye, lave integrationsydelse.
Incitamenter ind i integrationspolitikken
Integrationsordfører Martin Geertsen (V) siger:
– Vi vil gerne bringe flere incitamenter ind i integrationspolitikken.
Derfor skal indvandrere starte på en lavere offentlig forsørgelse, men have mulighed for at komme højere op, hvis de lader sig integrere ved at bestå et danskkursus, arbejde i seks måneder, deltage i foreningslivet og bestå en moderne form for integrationsprøve, siger han.
Socialdemokraternes integrationsordfører, Mette Reissmann, afviser tanken om at genindføre de såkaldte fattigdomsydelser, som den nuværende regering afskaffede.
Formanden for De Danske Sprogskoler, Poul Neergaard, vurderer, at de strammere krav vil holde mange flygtninge på den lave ydelse i mange år, blandt andet fordi en del af dem kommer fra krigsområder og er traumatiserede.
Venstre vil undersøge, om den lave ydelse også kan gives til personer, der allerede er i landet.
/ritzau/
ANALYSE Kronprinsesse i asylsump
Sagen om den omstridte Eritrea-rapport er blevet Mette Frederiksens værste sag hidtil. DR’s Jens Ringberg ser på den
11. DEC. 2014 KL. 17:40OPDATERET 11. DEC. 2014 KL. 17:41
Mette Frederiksen Hedegaard
Justitsminister Mette Frederiksen arvede en Eiritrea-rapport – og en voksende bunke bøvl. © DR
f Jens Ringberg, DRs politiske analytiker
Da Folketinget åbnede første tirsdag i oktober sad Socialdemokraternes kronprinsesse, Mette Frederiksen, på samme ministerplads med samme resortområde, som hun havde haft siden 2011 – beskæftigelsen. Bøvlet og konfliktfyldt, men også en decideret hjemmebane.
Så blev Karen Hækkerup bondedirektør, og en ubegejstret Mette Frederiksen justitsminister. Siden da har hendes ministerliv for alvor været bøvlet.
De to sager har det væsentlige til fælles, at de er opstået, mens Karen Hækkerup var justitsminister.
Der er altså ikke tale om sager, som Mette Frederiksen har sat i verden – men hun har været nødt til at vedgå arv og gæld fra partifællen.
Sagen kort
Skåret til benet tegner Eritrea-sagen sig således:
En ny vurdering af Eritrea kommer til verden – på initiativ fra en justitsminister, der var bekymret over et stigende antal flygtningen fra netop Eritrea. Den viser overraskende et andet billede af lande end det gængse.
Efterfølgende lægger kilder til rapporten afstand til den. Og offentligheden får indblik i en dybt splittet Udlændingestyrelse, hvor sygemeldinger og faglig uenighed optræder sammen i en uigennemskuelig blanding.
Altså et billede, der kun kan vække opsigt. Og få politikere fra flere partier i Folketinget til at lufte deres mistanke om urent trav.
Omvendt er ingen som helst form for urent trav dokumenteret. Hverken den nuværende eller den tidligere justitsminister kan til dato anklages eller dømmes for at have gjort noget forkert i Eritrea-sagen.
Til gengæld kan man undre sig over arbejdsformerne i den særdeles vigtige Udlændingestyrelse. Helt usædvanligt optræder kernemedarbejdere i medierne med voldsomme angreb på det faglige niveau, deres arbejdsplads står for. Udlændingestyrelsen kommer til at bruge år på at genoprette sin status efter balladen om Eritrea.
Endelig hører det med, at der er stadig er dunkle punkter i sagen – især i spørgsmålet om fremstillingen af Eritrea-rapporten. Justitsministeren beder Styrelsen – hvis rapport der er tale om – se på “processen”, hvad det så betyder. Folketinget forsøger sig med samråd og ministerspørgsmål.
Man kan frygte, at ingen af delene kaster fuldt lys over sagen. Især hvis nye oplysninger fortsætter med at pible frem.
Armslængden
Tilbage står, at justitsministeren står med et problem, der ikke går væk med det samme.
Hun har fra starten påberåbt sig det for tiden så omtalte armslængdeprincip – og det er i teorien lige efter bogen.
Ministre har ikke til opgave at kvalitetsvurdere og skrotte sagkyndige rapporter fra ministeriernes styrelser – rapporter, der skal danne grundlag for vurderinger fra uafhængige nævn helt uden for enden af armen. At Karen Hækkerup syntes, hun skulle bestille rapporter i samme styrelse, kan til gengæld også diskuteres.
Tabersag
Men ét er jura, noget andet er politik. Og i den politiske dagligdag er det umuligt for en minister at holde en sag som Eritrea-balladen ud i strakt arm.
Bare spørg Mette Frederiksen. Og bedre bliver det selvfølgelig ikke af, at der er tale tale om en sag i kategorien udlændingepolitik, der nok aldrig bliver en socialdemokratisk vindersag. I hvert tilfælde ikke i overskuelig tid.
http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2014/12/12/1212061932.htm
Leave a Reply