
Lørdag er der risiko for skybrud og tordenvejr i det meste af landet, melder DMI.
Et skybrud er defineret ved, at der lokalt falder mellem 10 og 15 millimeter regn på under 30 minutter.Foto: Kresten Breiner © Brugerbillede
Theis Lange Olsen
Efter en lang periode med stabilt vejr, får piben nu tilsyneladende en anden lyd.
DMI melder nemlig om risiko for skybrud i det meste af landet i løbet af lørdag.
Mere specifikt drejer det sig om Vest- og Sydsjælland samt Lolland-Falster, Fyn, København og Nordsjælland, Syd- og Sønderjylland, Østjylland, Midt- og Vestjylland og Nordjylland.
Et skybrud er defineret ved, at der lokalt falder mellem 10 og 15 millimeter regn på under 30 minutter. Samtidig melder DMI om risiko for torden og vindstød.
100 mm på et par timer
Konsekvenserne af et skybrud er vidtrækkende og inkluderer fare for oversvømmelse af kældre, kloakker og tagrender, vand på kørebaner og nedsat sigtbarhed.
Danmarks dyreste skybrud kostede forsikringsselskaberne cirka tre milliarder kroner, da det kom i København den 2. juli 2011. Her faldt over 100 mm regn i centrum af byen på et par timer.
Det kraftigste skybrud i Danmark forekom den 20. august 2007 i Gråsten, hvor der faldt 142 mm regn på halvanden time.
http://www.dr.dk/Nyheder/Vejret/2014/07/26/064827.htm


Leave a Reply