Størrelsen af kontanthjælpen afhænger blandt andet af ens alder, og om man har forsørgelsespligt over for børn.
Hvor meget man kan få i kontanthjælp afhænger blandt andet af, om man er over eller under 25 år, og om man har forsørgelsespligt over for børn.
I 2012 kan man for eksempel få op til 13.732 kroner om måneden, hvis man er over 25 år og har forsørgerpligt. Man kan få op til 10.335 kroner om måneden, hvis man ikke har børn og er over 25 år. Og er man under 25 år, er uden forsørgerpligt og er udeboende kan man få op til 6.660 kroner om måneden.
Formue og indtægt påvirker kontanthjælpen
Ægtefælles indtægter trækkes som udgangspunkt fra i kontanthjælpen krone for krone.
Man kan heller ikke få kontanthjælp, hvis man eller ens ægtefælle har formue. Kommunen ser dog bort fra beløb på op til 10.000 kroner per person. Formue er for eksempel penge og værdier, som let kan omsættes til penge. Også biler og sommerhuse anses som formue.
Nye ydelser fra 1. januar 2014
Kontanthjælpsreformen, som et bredt politisk flertal står bag, betyder, at der fra 1. januar 2014 kommer nye ydelser og satser for unge under 30 år.
Unge under 30 år uden uddannelse får uddannelseshjælp på niveau med SU i stedet for kontanthjælp.
Unge under 30 år med uddannelse modtager fortsat kontanthjælp, men på niveau med SU. I de perioder, hvor de unge med uddannelse deltager i aktive tilbud, får de et aktivitetspålæg, så de fastholder en samlet ydelse, der svarer til den nuværende kontanthjælpssats.
Hovedelementer i reformen
Kontanthjælpen bliver afskaffet for alle unge under 30 år uden uddannelse og erstattet af uddannelseshjælp. Samtidig bliver der skabt et nyt kontanthjælpssystem for voksne og unge med en uddannelse.
Her er et kort overblik over de centrale elementer i kontanthjælpsreformen:
Uddannelseshjælp til unge under 30 år, der ikke har en uddannelse
Kontanthjælp bliver afskaffet og erstattet af uddannelseshjælp til alle unge under 30 år uden uddannelse. Uddannelseshjælpen er på niveau med SU.
Tillæg til udsatte unge
Unge, der ikke umiddelbart er klar til at gå i gang med en uddannelse, får efter tre måneder ret til et aktivitetstillæg, når de deltager i aktive tilbud, der kan bringe dem tættere på målet om uddannelse. Dermed opretholder de samme ydelse som i dag. De mest udsatte unge vil kunne få tillægget med det samme.
Alle unge uden uddannelse får et uddannelsespålæg
Alle unge under 30 år uden uddannelse får et uddannelsespålæg. For unge, der kan starte på en uddannelse, betyder det, at de skal gå i gang med en uddannelse hurtigst muligt. Unge skal i videst mulig omfang arbejde og forsørge sig selv indtil uddannelsesstart. Alternativt skal de arbejde for deres ydelse i en nytteindsats. For unge, der ikke umiddelbart har forudsætningerne for at starte på en uddannelse, betyder uddannelsespålægget, at de skal stå til rådighed for en indsats, der er rettet mod uddannelse.
Særlig uddannelsesrettet hjælp til unge enlige forsørgere
Enlige forsørgere og unge mødre får særlig støtte og økonomisk hjælp til at komme i uddannelse.
Krav om intensiv jobsøgning de første tre måneder
Personer over 30 år, der kan arbejde, skal i arbejde, og de bliver mødt med klare krav og forventninger. Det samme gælder for unge med en uddannelse. De første tre måneder er der fokus på intensiv jobsøgning – også i indsatsen og opfølgningen fra jobcentret. Kommune skal holde samtaler med den enkelte i løbet af de tre måneder. Formålet med samtalerne er at understøtte jobsøgningen.
Krav om at arbejde for kontanthjælpen
Senest efter tre måneder bliver personer, der kan arbejde, mødt med et krav om at arbejde for kontanthjælpen fx i en nytteindsats i op til 13 uger ad gangen. Nytteindsatsen foregår på kommunale arbejdspladser, hvor den enkelte kan gå til hånde og gøre nytte.
Helhedsorienteret indsats til personer med komplekse problemer
Kontanthjælpsmodtagere med komplekse problemer skal hurtigst muligt – og senest efter seks måneder – have en helhedsorienteret og jobrettet indsats. Indsatsen skal afspejle den enkeltes behov og tage hånd om hans eller hendes sociale eller sundhedsmæssige problemer. Den enkelte får ret til en koordinerende sagsbehandler, der skal sikre, at indsatsen er tværfaglig og koordineret på tværs af offentlige myndigheder.
Særligt udsatte skal også have en indsats
Der er en gruppe borgere på kontanthjælp, som er så udsatte, at de ikke kan tage imod en jobrettet indsats. De får ret til en mentor, som skal hjælpe dem med at få stabiliseret deres liv så meget, at de med tiden kan deltage i en jobrettet indsats.
Effektivt sanktionssystem
Personer, der godt kan arbejde, får fremover en sanktion, hvis de ikke lever op til kravene om at søge job. Hvis en person flere gange ikke lever op til de krav, jobcentret stiller, eller ikke møder op til de aktiviteter, som pågældende bliver bedt om, kan kontanthjælpsmodtageren sættes under skærpet rådighed med dagligt fremmøde. Samtidig skal sanktionssystemet tage højde for, at personer med komplekse problemer ikke altid har mulighed for at leve op til de krav, der bliver stillet til dem.
Samlevende par, hvor begge er fyldt 25 år, får gensidig forsørgerpligt
Samlevende par, hvor begge er fyldt 25 år, får gensidig forsørgerpligt, så kontanthjælpssystemet afspejler de moderne samlivsformer og familiemønstre. I dag gælder forsørgerpligten kun, hvis man er gift.
Kontanthjælpsreformen forventes at medføre, at færre personer fremover vil være på kontanthjælp, fordi flere kommer i uddannelse eller arbejde.
Hvornår træder aftalen om en kontanthjælpsreform i kraft?
Lovforslagene, der udmønter aftalen om en kontanthjælpsreform, blev vedtaget den 28. juni 2013 og træder i kraft den 1. januar 2014.
Hvad betyder reformen af kontanthjælp for dig?
En grundlæggende reform af kontanthjælpsystemet træder i kraft den 1. januar 2014. Her på siden kan du få et overblik over, hvad reformen kommer til at betyde for dig.
Her kan du få et overblik over, hvad reformen kommer til at betyde for dig, når den træder i kraft den 1. januar 2014:
Hvis du under 30 år og ikke har en uddannelse?
Hvis du er under 30 år og har en uddannelse?
Hvis du er 30 år eller derover?
http://bm.dk/da
12.000 skal forsørges af samleveren
Med kontanthjælpsreformen indføres der gensidig forsørgerpligt for samlevende par, så kontanthjælpen reduceres, hvis partneren har en lønindkomst.
Ifølge en analyse fra tænketanken Kraka kommer det til at betyde fradrag i kontanthjælpen for 12.000 personer. Nogle af dem vil slet ikke kunne få en krone. I gennemsnit taber hver enkelt 41.700 kr. i årligt rådighedsbeløb, når reformen er slået fuldt igennem i 2015.
»Konsekvenserne vil givetvis blive oplevet meget voldsomt, ikke mindst fordi reglerne også gælder ikkearbejdsmarkedsparate, som vil have meget vanskeligt ved at tage et job,« siger Andreas Højbjerre, ledende arbejdsmarkedsøkonom i Kraka.
Kontanthjælpen forsvinder helt for par uden børn, hvis samleveren tjener over 23.500 kr. om måneden. Har parret børn, er grænsen 30.400 kr.
Socialrådgivernes formand, Majbrit Berlau, advarer om, at de nye regler især rammer ikke-arbejdsmarkedsparate, der f.eks. lider af sygdomme og ikke har nogen chance for at dække tabet i indkomst.
»I værste fald har de simpelthen ikke råd til at blive sammen længere og må flytte fra hinanden,« siger hun.
Reglerne er vedtaget af alle partier i Folketinget med undtagelse af Enhedslisten. Med det nye krav om gensidig forsørgerpligt sidestilles samlevende med ægtefæller.
»De får et chok«
Formanden for landets socialchefer, Ole Pass, mener, at politikerne burde være gået den modsatte vej og have lempet forsørgerpligten for ægtepar:
»Mange kontanthjælpsmodtagere vil få et chok, når de opdager konsekvenserne af reformen. Derfor opfordrer vi sagsbehandlerne til at indkalde til orienteringssamtaler inden nytår.«
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) siger:
»Jeg vil ikke forsøge at lade som om, at det ikke bliver hårdt for nogle af familierne. Men vi gennemfører bare de samme regler om gensidig forsørgelse, som i årtier har været gældende for ægtepar, og det gør vi for at skabe lige retningslinjer for alle.«
Der er budgetteret med, at forsøgerpligten giver en årlig besparelse på 330 mio. kr.
En gruppe på 70 kontanthjælpsmodtagere forbereder en retssag mod staten.
“Der er mange mennesker, som bliver bragt i en frygtelig situation. De kan blive tvunget til at flytte fra hinanden eller fuldstændig afbryde deres forhold,” siger socialordfører Finn Sørensen (EL) Foto: Polfoto
EL: Forsørgerpligt er en ren spareøvelse
AF JANE AUNSBJERG VILLADSEN
Også DF er kritisk over for forsørgerpligten for samlevende par. Venstre er positiv.
Når din kæreste tjener penge, vil det koste dig i kontanthjælp.
Sådan lyder beskeden til tusindvis af kontanthjælpsmodtagere, når en regel om såkaldt gensidig forsørgerpligt for samlevende par træder i kraft 1. januar som et led i kontanthjælpsreformen.
Forsørgerpligt for ugifte
•Hvis den ene samlever har en lønindkomst, reduceres kontanthjælpen for den anden.
•For par uden børn forsvinder kontanthjælpen helt, hvis den ene partner tjener over 23.500 kr. om måneden.
•For par med børn er grænsen 30.400 kr. om måneden.
•Reglen gælder for kontanthjælpsmodtagere over 25 år – også de ikke-arbejdsmarkedsparate – og træder i kraft 1. januar 2014.
•Forsørgerpligten er en del af kontanthjælpsreformen vedtaget af alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten.
•Den skulle give en årlig besparelse på 330 mio. kr. i statskassen.
Ifølge en analyse fra tænketanken Kraka, beskrevet i Jyllands-Posten søndag, vil 12.000 personer få et fradrag i deres kontanthjælp, fordi deres samlever har en lønindkomst.
I gennemsnit vil den enkelte tabe 41.700 kr. om året i rådighedsbeløb.
LÆS OGSÅ 12.000 skal forsørges af samleveren
“En frygtelig situation”
Som det eneste parti i Folketinget valgte Enhedslisten at stå uden for kontanthjælpsreformen.
Socialordfører Finn Sørensen fortæller, at tallene bekræfter hans værste anelser om reformens konsekvenser. Han kalder forsørgepligten for “en ren spareøvelse.”
“Der er mange mennesker, som bliver bragt i en frygtelig situation. De kan blive tvunget til at flytte fra hinanden eller fuldstændig afbryde deres forhold,” siger ordføreren.
»Måske bliver vi nødt til at flytte fra hinanden«
Mange familier vil komme til at miste tusindvis af kroner, når den nye kontanthjælpsreform træder i kraft. En protestbølge er i gang.
Samme regler for gifte og ugifte
Baggrunden for den nye regel er bl.a. at skabe lige vilkår for samlevende og gifte par.
“Der skal ikke være forskel. Det er derfor, vi har sidestillet de samlevende og ægtepar, når det handler om kontanthjælp. Hvis man kan forsørge sig selv og sin familie, så skal man det,” siger Hans Andersen, arbejdsmarkedsordfører i Venstre, et af partierne bag kontanthjælpsreformen.
Han understreger samtidig, at kontanthjælp er en midlertidig ydelse – også for de ikke-arbejdsmarkedsparate, der på lige fod med andre kontanthjælpsmodtagere bliver omfattet af kravet om forsørgerpligt.
“Det er kommunernes opgave at hjælpe mennesker hurtigt tilbage på arbejdsmarked – også hvis de har nedsat arbejdsevne,” siger Hans Andersen.
DF frygter eneboerkultur
Bag kontanthjælpsreformen står også Dansk Folkeparti, men arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted er ikke glad for forsørgerkravet.
“Vi er gået med i aftalen, fordi vi synes, at der var mange andre gode ting i den. Men jeg er bange for, at forsørgerpligten skaber en kultur, hvor folk ikke tør bo sammen, og at det ender med at blive dyrere for staten i bl.a. boligtilskud,” siger ordføreren.
Han fortæller desuden, at ægtepar og samlevende par ikke får fuldstændigt lige vilkår, fordi ægteparret vil have ret til et ekstra skattefradrag.
“Jeg tror, at regeringen bliver nødt til at tage det her op til revurdering på et tidspunkt,” siger Bent Bøgsted.
Klar til sag mod staten
Den 51-årige Christian Danvill har problemer med sit syn og har været på kontanthjælp i 22 år. Han er så fortørnet over de nye regler om gensidig forsørgelse, at han er med i en gruppe, der vil lægge sag an mod staten.
LÆS OGSÅ Professor: Forsørgerpligt strider mod grundlov
http://jyllands-posten.dk/
Leave a Reply