Kulørt. Tirana blev peppet op med friske farver for nogle år siden. – Foto: Albinfo/Creative Commons/GNU Free Documentation License
Albaniens kommunistiske fortid er den farverige albanske hovedstad Tiranas største seværdighed.
AF Ota Tiefenböck
ARTIKLEN FORTSÆTTER
SIDE 2 Lørdag og søndag i Tirana
3 gode råd
1. Ingen direkte fly
Det er ingen direkte forbindelser til Albanien fra København, og flere flyselskaber har lange ventetider ved mellemlandingen. Du kan tjekke mulighederne for at flyve til en større by i nærheden, eksempelvis Skopje eller Pristina og Kosovo og tage bus derfra.
2. Tjek prisen på forhånd
Forlang altid at vide prisen på det, du bestiller. Eksempelvis skal du altid bede om et menukort på restauranterne, spørge om prisen, hvis du ønsker at købe noget eller køre i taxa.
3. Masser af hoteller
Tirana har en forholdsvis stor kapacitet af hoteller og endnu ikke så mange turister. Det stiller dig som kunde godt. Shop rundt inden du beslutter dig for, hvor du vil bo og forlang evt. en nedsættelse af prisen, som skal være i albanske lek og ikke i euro, da de ofte bliver afregnet til dårligere kurs.
Albanerne vil gerne lægge afstand til landets kommunistiske fortid, men paradoksalt nok er albanernes tidligere isolation og det kommunistiske regime byens største seværdighed.
Den kan nemlig fortsat mærkes og ses i byen og det giver den rejsende en enestående mulighed for at forestille sig, hvordan livet var i det, dengang så hermetisk lukkede land.
Men den vesteuropæiske kultur er på kraftig fremmarch, og kan blandt andet ses på albanernes påklædning og ikke mindst albanernes biler. Antallet af Mercedes biler per indbygger er formentlig det absolut højeste i verden.
Det harmonerer ikke umiddelbart med, at de fleste turistguides betegner Albanien, som et af Europas fattigste lande. Tænk ikke over det og tag det som et festligt indslag.
LÆS OGSÅEuropas glemte hovedstad er billig og tilbyder tonsvis af restauranter, cafeer og butikker
Onde tunger vil vide, at ikke alle er kommet til Albanien via den albanske Mercedes importør. Uanset hvad, er Tirana en stor og anderledes oplevelse og et tryg sted at være.
FREDAG I TIRANA
Kl 14: Landets helt i centrum
Det mest oplagte sted at begynde udforskningen af Tirana er byens centrale plads Sheshi Skenderbej med en ridderstatue af den albanske helt Skanderbeg i midten af pladsen. Til venstre fra statuen står byens ældste moske Et`hem Bey Moskeen og lige ved siden af den et klokketårn.
Over for Skanderbeg statuen ligger Nationalmuseet og skråt over for Kulturpaladset. Det mest praktiske er at begynde med klokketårnet. Det lukker nemlig klokken 15 og har lukket i weekenden. Udsigten fra Klokketårnet, bygget i 1820, er ikke overvældende, men giver et godt billede af pladsen.

Sheshi Skanderbej
Helt. Statuen på Tiranas centrale plads forstiller den albanske helt Skanderberg. FOTO: Ota Tiefenböck
LÆS OGSÅHer er seks buldrende Balkan-byer, du ikke må snyde dig selv for
Kl 15: Albanien vist i kunsten
Længere fremme fra Skenderbej pladsen ligger på venstre hånd gågaden Rruga Murat Toptani. Gaden er blevet renoveret for EU-midler og er en af Tiranas hyggeligste gader med caféer på begge sider af gaden.
Gaden er samtidig et godt sted at begynde opdagelsen af Tirana, som giver bonus allerede i begyndelsen. Den første bygning på højre hånd er nemlig Nationalgalleriet (Galeria Kombëtare e Arteve), som uden overdrivelse er en af de største oplevelser i Tirana.
Forbillede. Hårdtarbejdende albanere. Fra Nationalmuseet. FOTO: Ota Tiefenböck
Galleriet har skiftende udstillinger i stueetagen samt en fast udstilling af albansk kunst fra flere tidsperioder. Her er det mest interessante uden tvivl den albanske socialrealisme, altså kunsten skabt under landets mange år under kommunisme.
Udstillingen er ikke blot er det absolut mest interessante på galleriet, men også en af de største oplevelser under hele turen, grænsende til naivkunst og popkunst, simplethen fantastisk. Beregn god tid. Entré: 200 lek (ca. 11 kroner)

Galeria Kombëtare e Arteve,
Deshmorët e Kombit Boulevard
Kl 17: Søg lidt efter broen
Turisttavlerne på Rruga Murat Toptani viser, at der længere fremme på gaden skulle ligge Tirana Slottet. Betegnelsen er dog mildt sagt overdrevet. Der ligger en høj mur længere fremme på højre hånd, hvor der bagved ligger nogle få rester af et byzantisk slot.
Området er privatejet og er derfor ikke tilgængeligt for offentligheden. For enden af gaden, kort efter Albaniens parlament, som befinder sig på højre hånd, ligger en gammel gåbro, Tanners Bro (Ura e Tabakëve) fra 1800-tallet. Broen er ikke specielt stor og drukner lidt i de omkringliggende bygninger, hovedsageligt restauranter, så vær opmærksom på at den ligger der.
Ura e Tabakëve,
Punetoret e Rilindjes
LÆS OGSÅ Oplev det evigt buldrende Beograd
Kl 18: Farvestrålende Tirana
Broen ender ved Boulevard Zhan Dark, en tosporet boulevard med floden Lana mellem vejbanerne. Man kan gå omkring knap to kilometer herfra fortsat op ad, eller tage en taxa til det næste sted på ruten. Nogle af husene på ruten er malet i farvestrålende farver.
Det stammer fra tiden efter de politiske omvæltninger i landet, hvor det blev forsøgt at komme af med Tiranas grå image.
Kl 18: Mødt med venlighed
Bektashimuslimernes hovedkvarter og tempel, den såkaldte tekke, ligger i Tirana og er uden tvivl en stor oplevelse at besøge.
Bektashimuslimer er en shiamuslimsk sufiorden, som har et afslappet forhold til ting, der normalt er bandlyst i islam, for eksempel alkohol og svinekød. Religionen, som har mange følgere i Albanien, og som er tætbeslagtet med alevisme, har i lighed med andre religioner i Albanien været undertrykt.
Der er derfor i øjeblikket ved at blive opført en ny stor tekke på grunden. Du kan banke på i nogle af husene på grunden. Alle er enormt venlige og viser gerne frem, blandt andet et rum indrettet som museum samt eksempelvis lokaler for modtagelse af gæster m.m.
Bektashi Complex,
Rruga Bajo Topulli 24
Kl 20: Middag med udsigt
Det er blevet tid til en velfortjent middag og samtidig at få endnu mere fornemmelse af Tirana. Restauranten Sky Club ligger på toppen af en af Tiranas højeste bygninger og tilbyder en flot 360 graders udsigt over byen.
Man kan både sidde indendørs og udendørs. Du kan betragte Tirana, mens du spiser og eventuelt nyder et glas albansk vin, alt sammen til priser, hvor retterne ligger på beskedne 25 til 80 kroner, mens vin kan fås fra 50 kroner per flaske.
Sky Club,
Rruga Deshmorët e 4 Shkurtit 5/1
LÆS OGSÅKender du landene der ikke fandtes for 20 år siden?
Kl 22: Nattelivets centrum
Sky Club ligger lige ved kvarteret Blloku, kendt for sine mange restauranter og barer. Skal du nyde en kop kaffe eller en drink inden turen går tilbage til hotellet, er det oplagt at finde et sted her. Uvalget af stort.
Under kommunisttiden og den albanske diktator Enver Hoxha var kvarteret lukket for mennesker uden tilknytning til den ledende elite. Kvarteret blev åbnet for alle i 1991 og blev straks et hit i Tirana. Har du lyst til at feste videre er det let at finde en natklub her.
Blloku
ARTIKLEN FORTSÆTTER HER
Lørdag og søndag i Tirana
http://politiken.dk/turengaartil/rejsenyt/storbyogkultur/ECE2031405/her-er-storbyen-du-ikke-aner-du-boer-besoege/#t=tgtzoneleft
Per”Alba – Dansk” Shkodrani



Leave a Reply