
Forligspartierne bag en kommende folkeskolereform tager en tænkepause indtil på torsdag. K afviser tvungen lektiecafé.
Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) genoptager folkeskoleforhandlingerne på torsdag. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Af Theis Lange Olsen/Ritzau
Forhandlingerne om fremtidens folkeskole er inde i sin helt afgørende fase, men udskydes nu til på torsdag.
Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) har bedt forligspartierne om at tage en tænkepause, inden den storstilede reform forhandles på plads.
LÆS OGSÅ K: Klart nej til obligatorisk lektiecafé
– Vi er så tæt ved at kunne lave et meget ambitiøst fagligt løft af folkeskolen, derfor håber jeg også, at alle nu tænker sig godt om, siger Christine Antorini til TV2News.
Det er uenigheder mellem regeringen og de konservative, der har forårsaget udskydelsen af forhandlingerne.
Lektiecafé er stridspunktet
Den konservative leder Lars Barfoed kan under ingen omstændigheder gå med til at indføre en lektiecafé i folkeskolen, der er obligatorisk for eleverne. Det slog han fast, inden partierne tidligere i dag gik til forhandlinger.
Men Christine Antorini ser lige nu ud til at stå stejlt på, at eleverne skal have mulighed for at få hjælp til matematikopgaverne og danskstilen efter skoletid.
LÆS OGSÅ Politisk enighed: Skoledagen bliver markant længere
– Vi er så tæt på målstregen, og det er svært, når nogen siger, at det at have en obligatorisk tilbud om lektiehjælp ikke skulle være med til at løfte fagligheden.
– Alle skoler skal tilbyde muligheden for, at man kan få lavet sine lektier i løbet af skoledagen, men det skal selvfølgelig være sådan, at de børn, der ikke har brug for at lave lektier, de får andre tilbud til faglig fordybelse, siger Christine Antorini til TV2 News.
Tilbuddet om lektiehjælp skal indgå som en del af den forlængede skoledag og kommer altså ikke til at ligge ud over de 35 timer, der i øjeblikket er lagt op til at blive skoleugens længde for de ældste elever.
K: Børn skal have lov at gå hjem
De Konservative mener, at en 35 timers skoleuge er for lang, og det er blandt andet derfor, partiet mener, lektiecaféen skal være et frivilligt tilbud.
– Regeringen har bestemt bevæget sig i vores retning, men den har bare ikke bevæget sig tilstrækkeligt.
– Vi har fra første færd sagt, at det er et kardinalpunkt for os, at børnene ikke skal blive henne i skolen og lave deres lektier, de skal have lov til at gå hjem, siger Konservatives formand, Lars Barfoed, til TV2 News.
Omfattende ændringer på vej
Den nye folkeskolereform skal efter planen træde i kraft i skoleåret 2014/2015.
Det væsentligste i regeringens forslag er en længere skoledag, som vil betyde mere undervisning i især matematik og dansk og give plads til aktivitetstimer, hvor pædagoger og lærere skal hjælpe med lektier og understøtte leg og bevægelse.
Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti er indstillet på en længere skoledag, men de har presset på for at få aktivitetstimer ud af reformen. Desuden ønsker oppositionen karakterer fra 4. klasse, en bestået afgangsprøve i 9. klasse og en kortere skoledag end regeringen.
http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2013/06/03/154407.htm
Per”Alba – Dansk” shkodrani


Leave a Reply