En analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening har netop vist, at 6.400 indvandrerkvinder har været på kontanthjælp i mere end ti år i løbet af de sidste 15 år. Det viser naturligvis, at noget er helt galt, og at alle alarmklokker burde ringe i regeringen.
Men i regeringen tager man den med ro, for Helle Thorning-Schmidt bærer en stor del af ansvaret for, at det ikke kan betale sig for indvandrerkvinderne at arbejde. Den nuværende regering fjernede nemlig starthjælpen og kontanthjælpsloftet.
Starthjælpen og kontanthjælpsloftet blev indført af den daværende VK-regering og Dansk Folkeparti. Starthjælpen var betydeligt lavere end kontanthjælp og blevet givet til flygtninge og indvandrere de første syv år af deres ophold i Danmark. Kontanthjælpsloftet lagde en øvre grænse for udbetalingen af kontanthjælp, og 225 timers-reglen stillede krav om et vist antal timers beskæftigelse hvert år.
I dag er otte ud af ti ægtepar på kontanthjælp indvandrere. Det kan ganske enkelt ikke betale sig for dem at arbejde, efter at Helle Thorning-Schmidt er blevet statsminister. I stedet er de på offentlig forsørgelse. Starthjælpen og kontanthjælpsloftet havde i øvrigt den fantastiske sidegevinst, at de begrænsede indvandringen til Danmark, fordi de blev mindre attraktivt at søge til landet.
Naturligvis skal indvandrerkvinderne ud på arbejdsmarkedet. Naturligvis skal de lære dansk, og her må det være et krav for udbetaling af kontanthjælp, at modtager danskundervisning. Men sprog, uddannelse og arbejde er ikke nok i sig selv. Indvandrerkvinderne må også komme det danske samfund i møde kulturelt.
Det kan de gøre ved at smide tørklæderne – for slet ikke at tale om niqaben eller burkaen. Der har været megen debat om, hvorvidt en arbejdsgiver kunne tillade sig at afvise en mand med tatoveringer over det hele. Der var bred enighed om, at det kunne han godt. Hvorfor skulle det ikke også gælde kvinder med tørklæder? Tørklæder er altså ikke nogen job-magnet.
Hvis flere kvinder droppede tørklædet, ville de sende et vigtigt signal om, at de ønsker at være en del af det danske samfund, og dermed ville de samtidig vise, at de ønsker at indgå i et fællesskab på lige fod med deres danske kolleger. En arbejdsplads er også et fællesskab, der skal fungere, og det er de fleste arbejdsgivere opmærksomme på. Her passer tørklædet ikke ind.
Om Pia Kjærsgaard
Folketingsmedlem for Dansk Folkeparti
Leave a Reply