Sanne Fahnøe
sf@sondagsavisen.dk
Staten bruger en tredjedel af skatteindtægterne på overførselsindkomster. Der er stor forskel på, hvor meget man har at leve af
Foto: Colourbox
Man kan lige akkurat leve på et minimumbudget
Mest læste denne uge
Film, bøger & musik
Vi læser historisk mange krimier
Mad og sundhed
Antibiotika hjælper kun få syge børn
Ferieliv
Bøder på 3.700 kroner: Slut med at rulle med kufferten i Venedig
Film, bøger & musik
Vind ‘Badehotellet’ på DVD
Ferieliv
Se listen: 10 flymyter vi nu kan aflive
En enlig kontanthjælpsmodtager i Danmark har lidt under 6.000 kroner til rådighed om måneden, efter at huslejen er betalt, mens en folkepensionist i gennemsnit har næsten 9.000 kroner at gøre godt med. Det viser beregninger, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har foretaget for Søndagsavisen på baggrund af Økonomi- og Indenrigsministeriets familietypemodel.Dermed får nogle modtagere af overførselsindkomst i Danmark i underkanten af, hvad man skal bruge, hvis man ifølge Forbrugerstyrelsen har et almindeligt forbrug og skal leve på et standardbudget.
Forbrugerstyrelsen har fået Center For Alternativ Samfundsanalyse til at beregne henholdsvis et standardbudget og et minimumbudget. Standardbudgettet er på 8.970 kroner om måneden. Her er den anbefalede ernæring dækket ind, og der er også mulighed for at købe tøj og dyrke fritidsinteresser. Minimumbudgettet er på 4.650 kroner. Her kan man kun købe discountvarer, og man har ikke mulighed for at skifte hårde hvidevarer ud eller dyrke fritidsinteresser.
»For en kontanthjælpsmodtager vil der ikke være penge til hverken medicin, ferie, gaver, cigaretter, alkohol eller at sende børnene på skoleudflugt. Man kan lige akkurat leve på et minimumbudget og leve beskedent, hvis man køber discount og har en lav husleje,« siger Finn Kenneth Hansen, forsker ved Center For Alternativ Samfundsanalyse.
Cepos: Ydelser skal sættes ned
Men der er god logik i, at nogle grupper lever af en lavere overførselsindkomst end andre, mener Mads Lundby Hansen, cheføkonom i den liberale tænketank Cepos.
»De ydelser, der konkurrerer med lønnede job, bør i en række tilfælde reguleres ned. Her vil jeg især nævne dagpenge og kontanthjælp, fordi det for nogle kun giver en meget lille gevinst at tage et lavtlønsjob,« siger han. Men det danske sociale sikkerhedsnet sikrer ikke bare, at folk kan leve et rimeligt liv, det skaber også et fl eksibelt arbejdsmarked, påpeger direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Lars Andersen.
»De borgerlige opfatter sikkerhedsnettet som en hængekøje, men det skaber faktisk mobilitet, fordi man nemmere kan fyre og hyre, så de burde faktisk hylde det.«
Hvad mener politikkerne?
Skal overførselsindkomsterne op, ned eller bevares, som de er?
Finn Sørensen, Enhedslisten: Kontanthjælpen skal op
»Rådighedsbeløbet er for lille for alle på overførselsindkomst, så vi vil gerne både sætte dagpenge, SU, pension og kontanthjælp op. Men de hårdest ramte er dem under 30, som kun får halv kontanthjælp uden at kunne tjene penge ved siden af i samme omfang, som de SU-berettigede kan, så de skal selvfølgelig have fuld kontanthjælp igen.«
Karen Ellemann, Venstre: Kontanthjælpen skal ikke stige
»Vi har foreslået et moderne kontanthjælpsloft, men arbejder stadig på, hvordan det skal se ud. Med de eksisterende regler er der for mange eksempler på, at der for en arbejdsduelig ikke er særlig stor økonomisk vinding ved at være aktiv på arbejdsmarkedet. Den nuværende regering fjernede starthjælpen og kontanthjælpsloftet, hvilket vi var imod.«
Merete Riisager, Liberal Alliance: Kun SU til normeret tid
»Vi vil helt fjerne loftet for, hvor meget man må tjene ved siden af sin SU, for studerende skal have ret til at tjene deres egne penge. Samtidig vil vi give mulighed for, at de studerende ikke skal betale skat af de første 7.000 kroner, de tjener. Til gengæld får de så kun SU, så lang tid som studiet varer. Man kan altså kun få SU til den normerede tid.«
Lotte Rod, De Radikale: Niveauet er rimeligt
»Der er ikke meget luksus over overførselsindkomsterne, men niveauet er rimeligt. De fleste skal kun være på overførsel i en kort periode, og vi skal derfor bruge energi på at hjælpe flere til at komme i arbejde og forsørge sig selv. Samtidig stiger overførslerne, i takt med at samfundet bliver rigere.«
Pernille Ronsenkrantz-Theil, S: Vi vil have nyt dagpengesystem
»Vi har ikke lagt os fast på en model endnu, men vi vil have et nyt dagpengesystem, og derfor har vi nedsat en dagpengekommission, for dagpengesystemet er den vigtigste brik i vores fl exicuritymodel og for alle dem, der går rundt med ondt i maven, fordi de er bange for at miste deres job.«
Se hvor meget danskerne på overførselsindkomst får udbetalt, og hvor meget det koster staten herunder.
Søndag Avis
Leave a Reply