105,8 millioner – så mange penge kan kongehuset se frem til at få i år 2015. Men hvordan fordeles pengene egentlig?
28. august 2014 16:31
Louise Groth Jensen
Godkendes finanslovsforslaget, afsættes der i alt 105,8 millioner kroner til apanage og årpenge i 2015. Foto: Polfoto
Så mange penge får de
Dronning Margrethe 69,9 mio. kr. (+9,2%)
Prins Henrik 7,9 mio. kr. (+9,7 %)
Prinsesse Benedikte 1,2 mio. kr. (+ 9 %)
I alt 79 mio. kr.
Det er egentlig dronning Margrethe, der får udbetalt den fulde apanage,
men det er vedtaget ved lov, at hun skal give prins Henrik og sin søster
prinsesse Benedikte henholdsvis 10 og 1,5 procent.
Kronprins Frederik 17,6 mio. kr. (+8,6%)
Kronprinsesse Mary 1,9 mio. kr. (+5,6 %)
Prins Joachim 3,4 mio. kr. (+6,3 %)
Prinsesse Marie –
Grev Ingolf 1,6 mio. kr. (+6,7 %)
Grevinde Alexandra 2,3 mio. kr. (+9,5 %)
I alt 26,8 mio kr.
Kronprinsessen får altid 10 procent af kronprinsens årpenge. Det er
vedtaget ved lov. Det samme gør sig ikke gældende for prinsesse Marie.
Hun blev ved ægteskabet med prins Joachim ikke indskrevet i loven og får
derfor ikke et fastsat beløb.
KILDE: KONGEHUSET OG FINANSMINISTERIET
Kongehuset får en klækkelig ‘lønforhøjelse’, hvis finanslovsforslaget for 2015 bliver vedtaget. Sidste år afsatte regeringen 97,1 millioner kroner til kongehusets apanage og årpenge, der er en betegnelse for den ydelse, de royale hvert år får udbetalt af staten.
I år forhøjes beløbet til 105,8 millioner kroner – altså med 8,7 millioner. Af det beløb går hele 6,7 millioner kroner til dronningen, mens resten af kongehuset, grev Ingolf og grevinde Alexandra deler de sidste to.
Vil rette op
Grunden til den markante stigning er, at de foregående års udbetalinger ikke er fulgt med den faktiske pris- og lønudvikling. Ifølge Lov om årpenge skal udbetalingerne nemlig stige i takt med Danmarks Statistiks lønindeks for statsansatte. Det er bare ikke sket de seneste år, og det ønsker man nu at rette op på.
Hvad bruges pengene på?
Årpenge og apanage skal dække omkostninger til personale og almindelig drift og administration af hoffet. Regentparret står selv for den indvendige vedligeholdelse af de slotte, de har til rådighed, blandt andet Amalienborg, Sorgenfri Slot og Jagtslottet Eremitagen. Den udvendige vedligeholdelse, renovering og modernisering står staten for.
Betaler ikke skat
De kongelige er fritaget for at betale indkomstskat, moms samt registrerings-og vægtafgift. Et privilegium, som hverken grev Ingolf eller grevinde Alexandra har. Derimod er kongehuset underlagt de samme regler for betaling af ejendomsskat samt arve- og gaveafgift som alle andre danskere.
Dog gør en lille spidsfindighed sig gældende her. Gaver modtaget af andre end den nærmeste familie er nemlig ikke gaveafgiftspligtige, men indkomstskattepligtige. De betyder i praksis, at alle andre end grevinde Alexandra og grev Ingolf slipper for afgiften, da de ikke skal betale indkomstskat.
Grev Ingolf skulle have været konge
For at kunne modtage penge fra staten skal de kongelige skrives ind i enten Civillisteloven eller i Lov om årpenge. Selvom grev Ingolf ikke er en del af det danske kongehus, modtager han penge fra staten som kompensation for den grundlovsændring, der i 1953 gjorde det muligt for kvinder– og dermed dronning Margrethe – at overtage tronen.
Var det ikke sket, havde grev Ingolf i dag været konge af Danmark. Grevinde Alexandra blev i 2004 – efter at hun blev separeret fra prins Joachim – skrevet ind i Loven om årpenge med den begrundelse, at hun også i fremtiden skal have værdige vilkår at fungere under.
http://sondagsavisen.dk
Leave a Reply