Kræftpatienter lever meget længere i vores nabolande

Danske kræft-patienter lever markant kortere tid end patienter i andre nordiske lande. Der bruges for få penge på at organisere sundhedsvæsenet bedre, mener ekspert

29. august 2014 11:24

Peter Astrup

I Aarhus forkortede man ventetiden for formodede brystkræftpatienter i 2012 med simple procedureændringer. Men der er generelt alt for lidt fokus på at organisere sundhedsvæsenet bedre, mener en ekspert. Foto: Scanpix
Jeg synes, at vi allerede har centraliseret vores system meget. Vi ligger på et godt niveau nu

Danske kræftpatienters chance for at overleve er markant dårligere end kræftpatienter fra de andre nordiske lande, Sverige, Norge, Finland og Island.
Hvis en dansk mand får en tilfældig kræftsygdom, er der 56 procent chance for, at han lever efter fem år. I Sverige er tallet 74 procent.
Peter Vedsted, læge og professor på Aarhus Universitet og forsker i ventelister, peger på flere ting, som Danmark kan lære af de andre nordiske lande.
»I Sverige kan patienterne i højere grad gå direkte til en specialist. For eksempel en hudlæge, hvis de har et mistænkeligt modermærke. I Danmark skal man igennem den praktiserende læge,« siger han og fortsætter:
»Svenskerne har i højere grad et centraliseret sygehusvæsen med færre, men større afdelinger. Det øger også overlevelseschancen,« siger han.
Peter Vedsted forklarer også, at hans indtryk er, at danske praktiserende læger i højere grad end i Sverige sender patienter med mulige symptomer hjem, mens svenskerne oftere henviser til undersøgelse.
Frede Olesen, formand for Kræftens Bekæmpelse, peger også på den usunde danske livsstil som en helt afgørende faktor for den lave danske overlevelse.
»Danskerne er tilsyneladende mere syge, når de kommer i behandling. Det skyldes vores livsstil. Vi ryger og drikker mere. De enkelte patienter er svagere generelt,« siger han.
Her skal der forskes
Hvis Danmark skal op på det samme niveau som i de andre nordiske lande, er der især ét sted, hvor vi skal bruge forskningskronerne.
»Vi har brugt prisværdigt mange penge på at forske i, hvad kræft er, hvordan cellerne fungerer, og den slags. Men vi har brugt meget lidt på at undersøge, hvordan vi forbedrer de helt banale behandlingsprocedurer. Hvor går det galt? Hvilke procedurer kan undværes? Hvordan kan vi forbedre arbejdsgangene?« siger Frede Olesen.
På Aarhus Sygehus gennemførte man et forsøg i 2012-2013, hvor man gav de praktiserende læger direkte adgang til at booke scanneren, så formodede brystkræftpatienter kunne komme til hurtigere. Tidligere kunne de kun henvise til en lungemediciner, som derefter kunne booke scanneren.
»Resultatet var, at patienterne kom meget hurtigere igennem systemet, og man kunne reelt spare en fuldtidsstilling væk,« siger Peter Vedsted, som er helt enig i, at der afsættes alt for få midler til forskning i, hvordan man praktisk bedst organiserer sundhedsvæsenet. Han nævner blandt andet de såkaldte kræftpakker, som blev indført i 2008, hvor kræftpatienters forløb blev organiseret i et mere effektivt planlægningssystem.
»Den slags forskes der alt for lidt i. Og det er faktisk her, den danske kræftbehandling har gjort nogle af de største kvantespring gennem tiden,« siger han.

Kilde: Nordcan

http://sondagsavisen.dk