Hvad sker der på førtidspensionsområdet?

Udgangspunktet i reformen er, at unge under 40 år ikke skal have førtidspension. De skal i stedet have en helhedsorienteret og tværfaglig indsats. Rehabiliteringsteam og ressourceforløb er derfor kernen i reformen, så der kan blive arbejdet sammen på tværs og tænkes tværfagligt.

Førtidspension – hvem kan modtage førtidspension fremover?
Et bredt flertal i Folketinget vedtog i 2012 en førtidspensionsreform, der indebærer betydelige ændringer på førtidspensionsområdet. Først og fremmest for unge mennesker, som ikke længere kan få tilkendt førtidspension – medmindre det er helt åbentlyst, at de aldrig kan komme til at arbejde.

Førtidspension er nu primært målrettet personer over 40 år. Men som udgangspunkt skal de også først deltage i et ressourceforløb. Hvis det helt åbenbart ikke tjener noget formål at forsøge at udvikle arbejdsevnen, kan kommunen tilkende førtidspension, uden at borgeren først har været igennem et ressourceforløb.

Grundlæggende ændringer for unge
Udgangspunktet for reformen er, at unge under 40 år ikke skal have førtidspension. De skal i stedet have en helhedsorienteret og tværfaglig indsats i et eller flere ressourceforløb. Et ressourceforløb kan vare i op til fem år ad gangen, men det vil i nogle tilfælde være nødvendigt med en mere langvarig hjælp. Derfor bliver det muligt at få flere forløb.

Målet med ressourceforløbet er at hjælpe unge videre i livet, så de på længere sigt kan komme i arbejde eller i gang med en uddannelse. På kort sigt skal ressourceforløbet udvikle den enkeltes arbejdsevne gennem en helhedsorienteret og tværfaglig indsats, som bliver koordineret på tværs af beskæftigelsesområdet, sundhedsområdet, socialområdet og undervisningsområdet.

Alle får under ressourceforløbet én gennemgående sagsbehandler i kommunen, og i alle kommuner bliver der etableret et rehabiliteringsteam. Teamet skal sikre, at borgere med komplekse problemer får en helhedsorienteret og tværfaglig indsats, og at indsatsen bliver koordineret på tværs af beskæftigelsesområdet, sundhedsområdet, socialområdet og undervisningsområdet.

I ressourceforløbet modtager alle den samme ydelse, som de modtog, inden de startede i forløbet. Hvis man fx modtog kontanthjælp inden ressourceforløbet, vil man fortsætte med at få en ydelse, der beløbsmæssigt svarer til det, man modtog i kontanthjælp. Ydelsen kan blive justeret undervejs. Hvis man fx får børn under forløbet, så bliver ydelsen hævet, så den svarer til kontanthjælp på forsørgersats. Ydelsen i ressourceforløbet afhænger ikke af formue eller ægtefællens indkomst.

Det er aftalt, at der kommer en minimumssats, så alle er sikret en ydelse, der svarer til kontanthjælpssatsen for voksne. Det er cirka 10.500 kroner om måneden (60 procent af højeste dagpengesats, 2013-priser) for ikke-forsørgere og cirka 13.952 kroner om måneden (80 procent af højeste dagpegesats, 2013-priser) for forsørgere. Minimumssatsen gælder dog ikke for unge under 25 år, der bor hjemme, som fortsat får kontanthjælpssatsen for unge hjemmeboende.

Ledig og visiteret til fleksjob

Som ledig og visiteret til fleksjob modtager man ledighedsydelse. Størrelsen på ydelsen varierer alt efter, hvilke betingelser man opfylder.

Hvis man er visiteret til et fleksjob og er ledig, får man ledighedsydelse. Ledighedsydelsen kan enten udgøre 89 procent, cirka 80 procent eller cirka 60 procent af højeste dagpengesats. De to sidstnævnte ydelser svarer til kontanthjælpssatsen for henholdsvis voksne forsørgere og ikke-forsørgere.

Man modtager højeste sats, hvis man ved visitationen til et fleksjob, hidtil har modtaget sygedagpenge, er berettiget til syge- eller barseldagpenge, har deltaget i revalidering efter en jobplan eller modtager ledighedsydelse efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse.

En person får ligeledes ret til ledighedsydelse på den højeste sats, når personen har været ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder.

Opfylder man ikke betingelserne for at modtage den høje sats, modtager man ledighedsydelse på niveau med kontanthjælp. Kontanthjælpssatsen er enten cirka 80 eller 60 procent af højeste dagpengesats alt efter om man er forsørger eller ej.

Fleksydelse
Er man visiteret til et fleksjob, ledig og har nået fleksydelsesalderen, modtager man ledighedsydelse på sin hidtidige sats i sammenlagt 6 måneder efter fleksydelsesalderen er nået. Derefter modtager man ledighedsydelse svarende til 60 procent af højeste dagpengesats frem til folkepensionsalderen, eller til man overgår til fleksydelse.

Fleksydelse er en ydelse målrettet til personer, der er visiteret til et fleksjob, tilmeldt fleksydelsesordningen og som ønsker at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, inden de når pensionsalderen. Frem mod 2023 bliver fleksydelsesalderen gradvist forhøjet fra 60 til 64 år.

En treårig fleksydelsesordning

Fleksydelsesordningen bliver de kommende år gradvist ændret fra en femårig til en treårig ordning – som det også er tilfældet for efterlønsordningen.

I de kommende år bliver fleksydelsesordningen gradvist ændret fra en femårig til en treårig ordning. Den nye fleksydelsesordning indebærer også, at fleksydelsen bliver sat op så den svarer til dagpengesatsen. Til gengæld bliver pensionsopsparinger i højere grad modregnet i fleksydelsen, end det er tilfældet i dag.

Da reglerne om fleksydelse bliver ændret væsentligt, har man fra 2. april til og med 1. oktober 2012 mulighed for at få sine fleksydelsesbidrag udbetalt skattefrit, hvis man er under 60 år og er med i fleksydelsesordningen.

Personer, født før 1954, bliver ikke berørt af de nye fleksydelsesregler og kan fortsat modtage fleksydelse som 60-årig og få fleksydelse i fem år.

Hovedelementerne i den treårige fleksydelsesordning
Hovedelementerne i den ny fleksydelse er:
•Fleksydelsesalderen bliver gradvist forhøjet fra 60 til 64 år.
•Fleksydelsesperioden bliver gradvist forkortet fra fem til tre år.
•Fleksydelsen bliver forhøjet, så den svarer til dagpengesatsen.
•Fradraget i fleksydelsen for pensionsopsparinger bliver skærpet

Fleksydelsesalderen bliver hævet
Den treårige fleksydelse er fuldt implementeret i 2023, hvor man kan gå på fleksydelse som 64-årig og få fleksydelse i tre år. Fleksydelsen stopper ved udgangen af den måned, man når folkepensionsalderen.

I tabellen er vist fleksydelses- og folkepensionsalder og hvor mange år, man højst kan få fleksydelse.

1) Efterløns- og folkepensionsalderen indekseres i forhold til levetiden. Tabellen viser de forventede aldre.

Fleksydelsebidrag kan blive udbetalt skattefrit frem til 1. oktober
Alle under 60 år, der er med i fleksydelsesordningen, har mulighed for at få deres fleksydelsesbidrag udbetalt skattefrit i perioden 2. april til og med 1. oktober 2012. Hvis man vælger at få sine bidrag udbetalt skattefrit, melder man sig samtidig permanent ud af både fleksydelses- og efterlønsordningen.

Det er kommunen, der tilbagebetaler fleksydelsesbidragene, hvis man skriftligt søger om det.

Personer, der har betalt efterlønsbidrag til a-kassen, kan søge om at få deres efterlønsbidrag tilbage fra deres seneste a-kasse. Hvis man vælger at få sine efterlønsbidrag udbetalt skattefrit, er det også et endeligt fravalg af fleksydelsesordningen.

Det er vigtigt, at man nøje overvejer, hvad der er mest rigtigt for én selv. Derfor kan det være en rigtig god idé at søge vejledning i sin kommune, inden man træffer det endelige valg. Det er også kommunen, som har overblik over, hvor mange penge, man eventuelt kan få udbetalt i fleksydelsesbidrag.

Fleksydelsens størrelse bliver forhøjet
Med den nye treårige fleksydelse bliver fleksydelsen sat op til dagpengesatsen. Det svarer til højst 17.073 kr. (2012-niveau) om måneden. I dag er fleksydelsen op til 91 procent af højeste dagpengesats. Det svarer til højst 15.537 kr. (2012-niveau) om måneden.

Personer, der er født i perioden 1. januar 1956 til 1. juli 1959, får dog kun den høje fleksydelsessats, hvis de venter med at gå på fleksydelse til tre år før folkepensionsalderen.

Fradraget i fleksydelsen for pensionsopsparinger bliver skærpet
Fleksydelsen bliver – som hidtil – sat ned, hvis man har pensioner. Frem til i dag har man dog ikke fået fradrag for de første 14.200 kr. (2012-niveau). Fremover bliver der ikke en nedre grænse for, hvornår ens pension bliver modregnet, samtidig bliver der en kraftigere modregning, end det er tilfældet i dag.

De nye pensionsmodregninger gælder for alle, der er født 1. januar 1956 eller senere.

Alle med kapital- og ratepensioner, der er født 1. januar 1956 eller senere, får nedsat fleksydelsen med fire procent af pensionsformuen ved fleksydelsesalderen.

Livsvarig pension, man selv har oprettet, og livsvarige pensioner fra et ansættelsesforhold, som ikke bliver udbetalt løbende i fleksydelsesperioden, nedsætter fleksydelsen med et beløb, der svarer til 64 procent af ens årlige pensionstilsagn ved fleksydelsesalderen.

Endelig bliver fleksydelsen nedsat med 64 procent af det løbende udbetalte beløb fra pensioner, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold.

http://bm.dk/da/Beskaeftigelsesomraadet/