Dobbelt statsborgerskab

Det er i den danske indfødsretslovgivning et grundlæggende princip, at dobbelt statsborgerskab skal begrænses i videst muligt omfang.
I overensstemmelse med dette princip fortabes dansk statsborgerskab bl.a. af den, som erhverver fremmed statsborgerret efter ansøgning eller udtrykkeligt samtykke.
Dobbelt statsborgerskab accepteres dog i tilfælde, hvor Danmark internationalt er forpligtet hertil. Dette gælder bl.a. i forhold til personer med flygtningestatus i Danmark samt personer, der er født med dobbelt statsborgerskab, herunder børn født af forældre med forskellig nationalitet samt børn født af danske forældre i et land, hvor børnene også automatisk får dette lands statsborgerskab ved fødslen.
Det fremgår af regeringsgrundlaget ”Et Danmark, der står sammen”, at ”Danmark er et moderne samfund i en international verden. Derfor skal det være muligt at have dobbelt statsborgerskab”.
Regeringen nedsatte på den baggrund i december 2012 en arbejdsgruppe, der fik til opgave at undersøge spørgsmålet om dobbelt statsborgerskab, herunder Danmarks internationale forpligtelser på området.
Arbejdsgruppen om dobbelt statsborgerskab har i marts 2014 afgivet sin rapport. Rapporten kan læses her.
I rapporten har arbejdsgruppen bl.a. opstillet en række mulige modeller for dobbelt statsborgerskab og redegjort for mulige udformninger af en overgangsordning.
Når de politiske forhandlinger om en fremtidig løsning er afsluttede, forventes det, at der vil blive udarbejdet et lovforslag om dobbelt statsborgerskab.

Personer født statsløse i Danmark, som er under 18 år på ansøgningstidspunktet

I overensstemmelse med FN’s Børnekonvention kan ansøgere, der er født statsløse i Danmark, optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse uden at opfylde de almindelige betingelser for erhvervelse af dansk statsborgerskab. Det er dog en betingelse, at ansøgningen om dansk statsborgerskab indgives inden det fyldte 18. år, og at ansøgeren har bopæl her i landet.
De særlige regler om dansk statsborgerskab for ansøgere omfattet af FN’s Børnekonvention fremgår af cirkulæreskrivelsens § 17 og § 27.
Personer, der er født statsløse i Danmark, skal anvende det almindelige ansøgningsskema (pdf) ved ansøgning om dansk statsborgerskab. Ansøgningsskemaet skal dog indsendes direkte til Justitsministeriet og således ikke indgives til politidirektøren i den politikreds, hvor ansøgeren bor.
Ved indgivelse af en ansøgning om dansk statsborgerskab betales et gebyr på 1.000 kr. Gebyret indbetales på Justitsministeriets konto med reg.nr. 0216 og kontonummer 4069073948. Ansøgerens CPR-nummer skal oplyses ved betaling af gebyret.
Der skal ikke betales gebyr for ansøgninger om dansk statsborgerskab fra børn under 18 år, hvis forældre, eller en af disse, er født danske eller senere har erhvervet dansk indfødsret. Der henvises til bekendtgørelse nr. 162 af 7. marts 1995 om brugerbetaling i forbindelse med naturalisation, som ændret ved bekendtgørelse nr. 173 af 3. marts 2011.

Udenlandske statsborgere

Efter grundloven kan en udlænding kun erhverve dansk statsborgerskab ved lov – det vil sige, at det kun er Folketinget, der kan tildele udlændinge dansk statsborgerskab. Dette kaldes at få statsborgerskab ved naturalisation.
For nærmere oplysninger om hvordan en ansøgning om dansk statsborgerskab behandles, klik på linket Behandlingen af en ansøgning om dansk statsborgerskab.
For ansøgningsskema klik på linket Ansøgningsskema.
For nærmere oplysninger om de gældende betingelser for erhvervelse af dansk statsborgerskab, klik på linket Betingelser.
For nærmere oplysninger om praksis for hvilke typer af sager, der kan forelægges Folketingets Indfødsretsudvalg med henblik på udvalgets stillingtagen til, om der kan dispenseres fra betingelserne for erhvervelse af dansk statsborgerskab, klik på linket Dispensation.
For nærmere oplysninger om Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sager om dansk statsborgerskab ved naturalisation, klik på linket Sagsbehandlingstid.

http://www.justitsministeriet.dk/arbejdsomr%C3%A5der/statsborgerskab