
Når prisen på brødhvede stiger ryger den endelige pris for det brød, vi køber i supermarkedet, også betydeligt i vejret.© Colourbox
Henrik Mikaelsen
Efter de seneste års voldsomme prisstigninger svinger brødpriserne i danske supermarkeder lige nu omkring det højeste niveau nogensinde.
Det skriver Jyllands-Posten.
Ifølge en ny analyse fra Fødevareøkonomisk Institut, FOI, har prisstigningerne på brød de seneste fem år fulgt et påfaldende mønster.
– Når prisen på brødhvede stiger, så stiger forbrugerpriserne på brød næsten omgående markant.
– Men når prisen på hvede efterfølgende falder, så falder forbrugerpriserne på brød kun meget lidt og meget langsomt, forklarer seniorrådgiver Henning Otte Hansen, FOI, til Jyllands-Posten.
I både 2007 og 2011 steg kornpriserne voldsomt, og i begge tilfælde fulgte forbrugerpriserne på brød med op efter en til tre måneder.
Konkurrencestyrelsen undersøgte i 2009 prisdannelsen på brød og konkluderede dengang, at især supermarkeder og møllerier havde hævet avancerne.
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2012/12/28/032758.htm
Per”Alba – Dansk” Shkodrani


Leave a Reply