
Antallet af ældre, der bliver udsat for tyveri i deres eget hjem, stiger voldsomt.
Tyvene snyder sig simpelthen indenfor hos de ældre – og går målrettet efter kontanter og smykkesamlinger.
Tricktyverierne foregår ofte på den måde, at tyvene for eksempel foregiver at de er vvs-mænd, hjemmehjælpere eller folk fra kommunen. De snyder sig simpelthen ind hos de ældre.
Voldsom stigning
De sidste år er antallet af de tyverier steget dramatisk. I 2005 blev der begået under 600 – alene i de tre første kvartaler i år ligger tallet over 1100.
En rundringning til landets politikredse DR Nyheder har lavet bekræfter også, at der flere steder er store problemer med tricktyvene.
Lette og attraktive ofre
Et af de steder, hvor man har oplevet en stor stigning i tricktyverier er i Østjyllands Politi. Tyvene har desværre for alvor fået øje på, at de ældre er lette og attraktive ofre, siger politikommissær Mogens Brøndum.
– Kvinderne de ligger inde med relativt store pengebeløb, de har en ganske solid smykkesamling, og i kraft af de stigende guldpriser er de meget attraktive at komme ind til, siger Mogens Brøndum.
Så rådet fra politiet til de ældre er helt klar:
– Lad være med at have store værdigenstande til at ligge i hjemmet, for så er der simpelthen ikke noget, tyvene kan gå efter, siger Mogens Brøndum.
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2012/12/20/131209.htm
Per”Alba – Dansk” shkodrani


Leave a Reply