
For omkring 3,4 milliarder kroner har Yahoo købt blogging-sitet Tumblr.
Købet af Tumblr vil være Yahoos største, siden Marissa Meyer tog over som chef i juni 2012. Foto: Fred Prouser © Scanpix
Folkene bag søgemaskinen Yahoo har haft de store spenderbukser på.
Netgiganten har netop indgået en aftale om at købe mikroblogging-platformen Tumblr for 1,1 milliard dollar, hvilket svarer til omkring 6,4 milliarder kroner.
Det skriver flere amerikanske medier.
Yahoos bestyrelse godkendte søndag aftalen. Det ventes, at giganten vil oplyse om købet mandag, skriver BBC.
Tumblr bruges af 100 millioner
Købet vil være Yahoos største, siden Marissa Meyer tog over som chef i juni 2012.
Ifølge analytikere vil købet af Tumblr gøre Yahoo mere attraktiv for især unge netbrugere, mens Tumblr kan tjene flere penge på annoncører.
Tumblr bruges i dag af over 100 millioner bloggere, mens omkring 700 millioner netbrugere hver måned surfer ind forbi Yahoos sider.
/ritzau/NTB
http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2013/05/19/0519233014.htm
Per”Alba – Dansk” Shkodrani


Leave a Reply