Hans Christian Andersen (DK, 1805-1875) er kendt verden over af folk i alle aldre for sin livshistorie og virke, særligt er han populær grundet sine eventyr. Hans eventyr er oversat til mere end 125 forskellige sprog,
I sin samtid havde han først ry for at rende det dannede borgerskab på dørene, og senere for at indgå i den danske guldalder, hvor han lå i forlængelse af romantikkens Aladdinmyte. Aladdinmyten er eventyret om Aladdin og den vidunderlige lampe fra den arabiske eventyrsamling Tusind og én nat, der i Danmark blev introduceret af Adam Oehlenschlägers (1805). H.C. Andersen nærede en drøm om at blive skuespiller. Han forsøgte sig som balletdanser og sanger, men hans succes kom med sit skriveri. Hans samtid var først skeptiske overfor ham grundet sin stand som underklassebarn, men med tiden vandt han indpas i deres kredse, og de var begejstrede ved hans besøg, hvor han ofte læste op af sine historier og eventyr.
I hans eftertid bliver han husket og hyldet for sine bedrifter, herunder særligt hans 212 registrerede eventyr. H.C. Andersen var et underklassebarn, der kæmpede imod sine odds og siden blev Danmarks mest berømte digter, hvis eventyr er så populære, at han er den mest oversatte forfatter i verden, og en del af dem er blevet produceret som film.
Barn i Odense
H.C. Andersen blev født i Odense d.2. april 1805 og gik bort d. 4. august 1875 på Rolighed i København. H.C. Andersen blev døbt samme dag, som han blev født. Dåben blev bekræftet d.16. april i Skt. Hans Kirke, og han fik givet sin dåbsattest i 1823 under en arvesag omkring sin farfars død.
H.C. Andersen var barn af vaskekonen Anne Marie Andersdatter (1773-1833) og skomager Hans Andersen (1782-1816). Forældrene blev gift 2. februar 1805, og de flyttede sammen i 1806. I 1807 flyttede forældrene til Munkemøllestræde, der i dag er kendt som H.C. Andersens barndomshjem, mens hjørnehuset i Hans Jensensstræde betragtes som H.C. Andersens fødested. Hjørnehuset er i dag kendt som H.C. Andersens Hus og museet for hans liv og værker.
H. C. Andersens Hus – Foto: http://www.flickr.com/photos/krobait/
H. C. Andersens Hus – Foto: Krobait – Flickr
H.C. Andersen startede i pogeskole i 1810, og i 1811 kom han på Fattigskolen. Hjemme blev H.C. Andersen skolet af sin far, der lærte ham om Holberg og stimulerede hans læsefærdigheder, teaterinteresse og intellektuelle færdigheder. I 1812 arbejdede hans mor for Odense Teater, og her fik han chancen for at komme på teatret og se forestillinger. Hjemme spillede han rollerne.
H.C. Andersens far, Hans Andersen, lod sig i 1812 hverve som soldat i stedet for en bondesøn, der betalte sig fri til familien. Betalingen skulle have sikret familiens fremtid, men efter statsbankerotten i 1813 blev realværdien af pengesummen drastisk reduceret. I 1814 vendte faren syg og nedbrudt hjem fra krigen.
I 1816 døde H.C. Andersens far, og familien fik økonomiske problemer, hvilket betød, at hans mor måtte arbejde mere, og han selv måtte ud at tjene hos bl.a. Kochs og Hirschfeldts klædefabrik som væver, senere hos Laurids Ørnstrups tobaksfabrik. Men der gik ikke længe, før H.C. Andersen igen kom på Fattigskolen og blev undervist i religion, skrivning og regning.
Ung i København
I 1818 giftede hans mor sig igen. H.C. Andersen var 14 år, han gik i skole og undveg fra at være ude at tjene, men efter sin konfirmation i 1819 i Skt. Knuds Kirke, Odense Domkirke besluttede han sig for at søge lykken i København.
H.C. Andersen forlod Odense ved rejse med Postvognen som blind passager til København.
H.C. Andersen forlod Odense med et anbefalings brev fra avisudgiveren og bogtrykker Iversen samt sin opsparing på 13 rdl. H.C. Andersen synes at være alene, men han havde i Odense skabt sig nogle kontakter, herunder bl.a. til Madame Sophie Charlotte Hermansen – en royal amme. Madame Sophie hjalp H.C. Andersen med kost og logi samt fandt en plads til ham i København, således han kunne tjene til livets ophold og blive i storbyen.
Fra H.C. Andersen kom til København til årene frem til 1823 opnåede han at blive bemærket af det dannede borgerskab. Han stiftede bl.a. bekendtskab med Det Kongelige Teaters direktører, hr. Siboni og Jonas Collin, N.F.S. Grundtvig, B.S. Ingemann, Adam Oehlenschläger, C.E.F. Weyse, Jens Baggesen i sit forsøg på at lære at læse, skrive, synge og spille skuespil.
18. september 1819 fik H.C. Andersen lov at optræde hos direktør Siboni for det Kongelige Teaters syngeskole, og ved dette selskab, hvor blandt andre C.E.F. Weyse og Jens Baggesen var til stede, indsamlede han en sum penge for sin optræden.
Hr. Siboni lovede H.C. Andersen sangundervisning og kost i sit hus, samt lærte ham tysk. Igennem Hr. Siboni blev H.C. Andersen tilknyttet Det Kongelige Teaters drengekor for en treårig periode uden fast løn og med ophør i 1822, men allerede i 1820 opsagde Siboni aftalen om sangundervisning, efter H. C. Andersens stemme gik i overgang. Dette gav anledning til, at H.C. Andersen opsøgte solodanser C. Dahlén, der lod H.C. Andersen komme ind for at lære at danse ballet på Hofteatrets danseskole i sæsonen 1820/1821.
Før opsigelsen af hr. Siboni var H.C. Andersen gået til Weyse, som indsamlede nogle penge gennem sine kontakter, hvilke H.C. Andersen kunne leve af. Samtidig havde H.C. Andersen også rettet henvendelse til Høegh-Guldberg. Guldberg lovede ham timer i at læse og skrive ordentlig dansk, samt undervisning i tysk og latin. I 1821 afbrød Guldberg undervisningen pga. manglende flid.
H.C. Andersen forsøgte sig som artist og korelev uden fast løn og læste privat sammen med skuespiller F. Lindgreen, som rådede ham til at opgive skuespillerdrømmene.
H.C. Andersen havde i samarbejde med Guldberg tidligere haft sendt et versificeret bønskrift til Collin, da han tiltrådte som teaterdirektør, men dette blev ignoreret. Senere skete det så, at H.C. Andersen blev indkaldt til et direktionsmøde hos Det Kgl. Teater i 1822.
Indkaldelsen til mødet fandt sted efter, at H.C. Andersen havde indleveret en tragedie, som blev forkastet, og efter han publicerede en bog under et pseudonym samt efter at en scene fra tragedien blev publiceret i et tidsskrift.
Ved dette møde blev Jonas Collin ansvarlig for H.C. Andersens uddannelse og pengeforvaring. Fonden ad usus publicos bevilgede 350 rbdlr og aftalen blev sat til at skulle gælde i tre år. Senere blev aftalen forlænget til at vare indtil 1829.
Jonas Collin ville H.C. Andersen det godt og sendte straks efter indgået aftale H.C. Andersen til den velrenommerede latinskole i Slagelse.
H.C. Andersen startede på latinskolen 26. oktober 1822, hvor Simon Meisling var rektor. Undertiden blev H.C. Andersen indlogeret hos Meislings familie, og d. 1. maj 1826 flyttede H.C. Andersen med Meisling til hans nye job som rektor i Helsingør.
I 1827 skrev H.C. Andersen til Collin, at han frygtede Meisling ikke ville lade ham dimitterer. Derfor blev H.C. Andersen taget ud af skolen og flyttede til København for at blive manuduceret til studentereksamen af teolog og historikeren Ludvig Christensen. I 1828 og igen i 1829 tog H.C. Andersen studentereksamen, der gav ham adgang til universitetsstudierne.
Karriere
H.C. Andersen fik i 1828 trykt kapitler fra Fodreisen, men først i 1829 fik han sin egentlige litterære debut og debut som teaterdigter. Herefter begyndte aviser og tidsskrifter at publicere noget af hans arbejde. I 1831 blev hans første digtsamling udgivet og teatre blev opført.
Efter dannelsesrejse finansieret af ad usus publicos i 1834 udgav H.C. Andersen sin første roman, Improvisatoren, i 1835 og første eventyrsamlinger, Eventyr fortalt for Børn 1 og 2, heri indgik eventyr som ”Fyrtøiet”, ”Lille Claus og Store Claus” og ”Tommelise”. I 1836 skrev han syngestykker og vaudeviller samt udgav romanen O.T.
H.C. Andersens agtelse steg i disse år i takt med hans mange udgivelser, jobs og den udenlandske opmærksomhed på ham. H.C. Andersen brød igennem i Tyskland i 1838, andet oplag af Improvisatoren blev udgivet til et højt beløb, og han blev tildelt offentlig digterapanage. Hans roman Kun en Spillemand blev udgivet i 1837 og blev i 1841 oversat i Holland.
I 1840-1841 tog H.C. Andersen en europa- og orientrejse, hvor han bl.a. kom omkring Athen, Neapel, Konstantinopel, Prag. Her fik han ekstra rejsemidler af ad usus publicos. Igen i 1843 var H.C. Andersen på en europarejse, og med kongeparret på ferie i 1844.
I 1845 udkom Improvisatoren på engelsk og på russisk. H.C. Andersen tog på sommerrejse for at besøge bl.a. Oehlenschläger og Ingemann og senere på året endnu en europarejse.
Tidligere var nogle af hans værker blevet udgivet på engelsk i hans navn, men der var også blevet udgivet en samlet udgave i 3. bind på engelsk ved Mary Howitt af Kun en Spillemand og O.T. uden angivelse af H.C. Andersens navn, men som “forfatteren bag Improvisatoren“.
H.C. Andersens samlede værker blev i 1847 udgivet på tysk og hans første eventyr blev udgivet på fransk
Flere i H.C. Andersens samtid yndede at portrættere og udgive biografier om ham.
P.L. Møller udgav i 1846 en biografi om H.C. Andersen. Selv førte H.C. Andersen dagbog og udgav sine officielle, danske selvbiografier Mit Livs Eventyr (1855) og Mit Livs Eventyr. Fortsættelse (1877). Under tiden var de begge først udkommet i henholdsvis Tyskland og England. I 1929 blev et erindringsmanuskript af H.C. Andersen fundet af litteraturprofessoren og HCA-forskeren Hans Brix på Det Kgl. Bibliotek, og det blev udgivet under titlen Levnedsbogen.
Gravsten – Foto: Boetter – Flickr
Gravsten – Foto: Boetter – Flickr
I 1851 deltog H.C. Andersen i festlighederne for de hjemvendte soldater og hans digt Landsoldatens hjemkomst samt Fædrelandske Vers og Sange under Krigen blev udgivet. Udgivelserne af disse skildrer en ændring af hans forfatterskab. Den første del af hans forfatterskab betragtes som fuld af fantasi, lystighed og vovemod, hvor han prøver kræfter med mange genrer. Hans udgivelser af sange og historier om noget autentisk markerer et skift fra eventyr og romaner til historier. Hans agtelse for sin romankunst bliver ikke glemt, men han bliver i samtidens øjne mere alsidig.
I årene optil 1862 rejste H.C. Andersen til Tyskland, Italien og Schweiz, skrev samlede skrifter, havde besøg af den norske digter Andreas Munch, sin engelske forlægger, Richard Bentley og rejste selv på besøg hos Charles Dickens.
I 1862 og 1863 yndede H.C. Andersen at bruge tid på at læse højt i de forskellige foreninger, men særligt for damer, herunder Dansk Samfund. I 1863 mødes H.C. Andersen med Georg Brandes og Henrik Ibsen.
H.C. Andersen flyttede i 1871 ind på Rolighed hos Melchiors. Omkring 1872 blev H.C. Andersen ramt af svær sygdom, Kronprins Frederik besøgte ham. Han rejste trods sin sygdom til Tyskland, Østrig og Italien og i 1873 til Tyskland og Schweiz.
Død
D.4. august 1875 døde H.C. Andersen efter sit lange sygeforløb. Han blev begravet fra Vor Frue Kirke d.11. august, hvor hans egen sang, Som Bladet, der fra Træet falder, blev sunget. Han blev begravet på Assistens kirkegård i et gravsted, som Edvard Collin havde bestemt for H.C. Andersen, ham selv og sin kone, Henriette.
Udgivne eventyr
Her er en liste over Andersens samlede eventyr, med dato for hvornår de er offentliggjort (hvis denne dato er kendt). Klik for et læse eventyret.
http://visitandersen.dk/h-c-andersens-samlede-biografi/
Leave a Reply