Kirsten Brosbøl, miljøminister, Socialdemokraterne (Kronikredaktør: Sanne Fahnøe) sf@sondagsavisen.dk
Ny undersøgelse viser en tydelig sammenhæng mellem følelsen af lykke, og hvor meget affald vi smider ud
Danmark er blandt de lande i Europa, der producerer mest husholdningsaffald.
Fotos: Polfoto og Claus Bjørn Larsen
19. august havde vi sidste år brugt den mængde ressourcer, som jorden skal bruge et helt år til at genskabe. Resten af året trak vi bare mere og mere over på kontoen og tærede på de ressourcer, som vores børn og børnebørn skulle have brugt.
Regnestykket er egentlig ret simpelt. Vi bliver flere og flere mennesker, og hvis vi fortsætter med at forbruge, som vi gør i dag, får vi brug for mere end én jordklode. Derfor er vi nødt til at stoppe op og spørge os selv, om vi ikke kan indrette vores forbrug på en bedre måde.
Lad os begynde med os selv. Vi er i Danmark blandt de lande i Europa, der producerer mest husholdningsaffald. Hver gang vi køber forbrugsvarer for 1.000 kroner, skaber vi i gennemsnit knap 9 kilo husholdningsaffald. Meget af det burde slet ikke havne i skraldespanden.
For eksempel har 80 procent af det tøj, vi smider ud, stadig tre fjerdedele af dets levetid tilbage. Og en gennemsnitsfamilie smider mad ud for over 3.000 kroner i løbet af et år.
Sådan undgår vi spild
Det tærer på klodens ressourcer, for der skal bruges masser af vand, energi, kemikalier og råstoff er til at producere nyt tøj og ny mad. Regeringen er derfor på vej med en strategi for aff aldsforebyggelse, der med en lang række initiativer gør op med køb og smid ud-kulturen.
En bevægelse, der i høj grad starter med os selv.
Vi skal for eksempel tænke mere over at undgå unødig emballage. Vi skal sikre, at den mad, vi køber, ender på middagsbordet og ikke i skraldespanden. Vi skal købe tøj, som holder længere.
Jeg siger ikke, at vi skal forbruge meget mindre, end vi gør i dag. Men vi skal forbruge smartere. Det behøver vores liv på ingen måde at blive ringere af.
Faktisk viser forskning, at når man lever bæredygtigt, er man samtidig mere tilfreds med sit liv. En ny rapport, som Institut for Lykkeforskning har udarbejdet for Miljøministeriet, viser en tydelig sammenhæng mellem, hvad du gør med dit affald, og hvor lykkelig du er.
Det er selvfølgelig svært at sætte lykke på formel. Og det kan måske synes som en ekstra byrde at skulle sortere husholdningsaffald eller købe anderledes ind i en travl hverdag.
Få mere luft i budgettet
Men hvad der begynder som en sur pligt, kan på den lange bane måske gøre os mere lykkelige. Det har de oplevet i Tversted i Nordjylland, hvor hele landsbyen arbejder sammen om at reducere deres affald. Det har ifølge indbyggerne styrket deres fællesskab og øget deres trivsel.
Vi kan gøre meget selv. Men selvfølgelig handler det også om at få virksomhederne til at omstille sig til en mere ressourceeffektiv produktion. Den største del af et produkts miljøbelastning bestemmes allerede, når det bliver designet.
Så det batter for alvor, hvis vi kan få virksomhederne til at designe produkter, der nemmere kan repareres, er mere holdbare, og som uden problemer kan genbruges. ét skal vi gøre både for miljøets, men også for økonomiens skyld.
Det er klart, at der kommer mere luft i husholdningsbudgettet, hvisvi ikke længere smider for 3.000 kroner mad ud. Men bliver virksomhederne bedre til at undgå spild, kommer de også til at stå stærkere i den globale konkurrence. Og vi kan sælge ny teknologi, der kan reducere spild, til andre lande.
I sidste ende kan det skabe flere arbejdspladser. I en verden, hvor der er pres på ressourcerne, er jeg overbevist om, at fremtidens vindere er dem, der kan få mere ud af mindre. Og så er det da alle tiders sidegevinst, hvis vi samtidig bliver lidt mere lykkelige.
LYKKE OG AFFALD
Derfor er der et link mellem lykke og bæredygtig adfærd:
Lykkelige mennesker er mere tilbøjelige til at engagere sig i bæredygtig adfærd.
Bæredygtig adfærd resulterer i et øget niveau af livstilfredshed. Bæredygtig adfærd påvirker livskvaliteten.
Livstilfredshed og bæredygtig adfærd er begge resultater af en bagvedliggende faktor – eksempelvis altruistiske værdier.
Kilde: INSTITUT FOR LYKKEFORSKNING. SUSTAINABLE HAPPINESS.
Søndag Avisen
Leave a Reply