Foto: © – Lørdag aften er der igen sat ild til flere biler i et område omkring Stockholm.
– Af Louise Damløv
Lørdag aften blev der igen sat ild til flere biler i og omkring Stockholm, og der er meldinger om stenkast.
Tidligere på aftenen var dr.dk på stedet, da brandvæsnet ankom til en parkeringsplads for at slukke ilden i en brændende bil tæt på byen Upplands-Bro nord for Stockholm. Bilen stod parkeret ved siden af en anden bil på parkeringspladsen, der gik fri for ilden.
– Jeg var på vej hjem fra arbejde, da jeg så brandbilerne og branden, siger en beboer i området, Angela Mikkelson, til dr.dk, da vi møder hende på parkeringspladsen.
– Det er så ubehageligt. Her er jo ikke roligt længere, og jeg frygter, at der kommer mere i aften. Man ved jo heller ikke, hvad der bliver det næste. Selvfølgelig er man bange, siger hun.
LÆS OGSÅ Ægtepar i chok: Vi frygtede at vores lejlighed ville brænde ned
Der er også meldinger om to andre bilbrande byen Tumba, der ligger sydvest for Stockholm. Derudover er der meldinger om ildspåsættelser i to containere i området.
Men på trods af bilbrande og stenkast mod politiet i en anden forstad til Stockholm, betegner politiet aftenen som relativ rolig i forhold til de seneste aftener, hvor uromagere har hærget Stockholms gader.
Mænd samlet i bydel
I byen Rinkeby var omkring 30 unge mænd samlet lørdag aften. Flere af dem havde dækket deres ansigter til. Politiet var mødt op i flere vogne, og der lå sten på vejen, som vidnede om, at de unge havde kastet med dem.
En person er ifølge Expressen blevet udsat for vold i bydelen, men det vides ikke, om epiosden kan kædes sammen med de verserende uroligheder.
Her i byen Rinkeby er omkring 30 unge samlet lørdag aften. (Foto: Louise Damløv © DR)
I går, fredag, var den hidtil mest rolige aften og nat i løbet af den seneste uge. Det meldte politiet ud tidligere lørdag. Men trods den relativt rolige fredag aften var politiet talstærkt til stede på gaderne lørdag aften.
LÆS OGSÅ Gademedarbejder i Stockholm: Jeg har aldrig oplevet noget lignende
Dr.dk følger udviklingen i Stockholm
http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2013/05/25/214309.htm
Per”Alba – Dansk” Shkodrani


Leave a Reply