Inklusion kan blive en succes, hvis man vil, fortæller Anne-Mette Asp Sørensen, hvis søn går i en almindelig folkeskole på trods af sin adhd-diagnose.
Anne Mette Asp Sørensens søn Asger har ADHD, men er alligevel inkluderet i den lokale folkeskole. Det betyder, at han kan gå i skole med alle sine lokale venner, fortæller Anne Mette Asp Sørensen. © Privatfoto
Af Thomas Klose Jensen
De danske medier præges af historier om de negative følger af inklusion af børn med specielle behov i folkeskolen.
Men der findes også gode eksempler på den ellers så revsede inklusion. Blandt andet i Anne Mette Asp Sørensens familie. Hendes yngste søn, Asger på 10 år, har adhd, men er inkluderet med succes i den lokale folkeskole.
Derfor ærgrer det hende, at debatten er blevet så negativ.
– Det er som om, at alle lige nu jagter de dårlige oplevelser og snakker dem meget højt op. Der er nok langt flest negative oplevelser, men der er også gode eksempler. Hvis man jagtede de positive parametre lidt mere, kunne flere måske få en god oplevelse, siger hun.
LÆS OGSÅ Lærere: Inklusion i skolen virker ikke
En søn, der synger i badet
Sønnen Asger går i dag i tredje klasse på Gedved skole – og det selvom han egentlig var blevet visiteret til et specialtilbud.
Alligevel valgte familien at inkludere ham i den lokale folkeskole frem for specialtilbuddet, der ligger omkring ti kilometer fra hjemmet lidt uden for Horsens. Og det er en beslutning, som Anne Mette Asp Sørensen i dag er glad for, at man tog.
– Jeg oplever, at vi har en søn, der synger i badet og glæder sig til at komme i skole og har mange kammerater, fortæller hun.
LÆS OGSÅ Foregangskommune har massive problemer med inklusion i skolerne
OM INKLUSION
Regeringen og KL indgik i 2012 en aftale om at inkludere flerebørn med særlige behovi folkeskolens almindelige undervisning.
Aftalen har som mål, at 96 procent af eleverne i folkeskolen skal modtage almindelig undervisning efter 2015.
Tallet skal stige fra 94,4 procent, ogdet betyder, at 10.000specialbørn skal inkluderes i den almene folkeskole.
Formålet er ifølge regeringen,at flere børn får en hverdag med et fællesskab i folkeskolen frem for at blive ekskluderet i specialklasser.
Læs mere påUndervisningsministeriets hjemmeside.
Lettere at fortsætte i skolens fællesskab
Årsagen til, at familien valgte at sende Asger i den lokale folkeskole, var, at de ville give deres søn en tryg social omgangskreds tæt på hjemmet. Og der spiller den lokale folkeskole en vigtig rolle, mener Anne Mette Asp Sørensen.
– De børn, der fragtes væk, ser jeg aldrig i fodboldklubben eller til gymnastik. De her børn har problemer med deres selvtillid og så svært ved at komme i lag med andre socialt, at det er svært bare at møde op i en klub, hvor man ikke kender andre børn. Det er lettere at fortsætte fællesskabet efter undervisningen, oplever vi.
LÆS OGSÅ Debat om inklusion: En fæl, fæl besparelse
Startede skidt
Der var ellers ikke meget, der talte for, at Asger skulle blive så glad for sin folkeskole, som han er nu. Begyndelsen var nemlig præget af manglende ressourcer på skolen på trods af, at der var tre børn med særlige behov på årgangen.
– Vi havde nogle kaotiske forældremøder, hvor forældre ville trække deres børn ud af skolen på grund af det dårlige miljø, fortæller Anne Mette Asp Sørensen.
Men så fik skolen efteruddannet lærerne i at håndtere børn med specielle behov. Der blev koblet en støttepædagog på klassen, og klasselokalerne fik oprettet særlige rum, hvor eleverne kan sidde i ro og fred uden for meget udenomsaktivitet.
– I dag oplever vi på forældremøderne, at forældrene er glade for at have deres børn i klassen, og hvor vi anerkender hinanden og hinandens børn. Min søn har adhd-vanskeligheder, andre har læsevanskeligheder mens nogle har forældre, der er skilt. Der er mange behov, men vi formår at tage hånd om det, fortæller Anne Mette Asp Sørensen.
LÆS OGSÅ Amalie er autist: Der skal være plads til Rammstein og hættetrøjer i inklusionen
Man kan altid bare give op
Forløbet frem mod succesen har altså også været andet end en dans på roser. Alligevel er Anne Mette Asp Sørensen glad for, at Asger ikke blot blev trukket ud af folkeskolen.
– Man kan altid bare give op, men nogle gange kan man også vælge at tage hånd om det og tage et medansvar for at få det til at fungere. Vi så også, at skolen tog et medansvar og reagerede. Det kan tage lang tid, og det er man nødt til at give det.
LÆS OGSÅ Tysk skole har succes med inklusion
FOKUS PÅ INKLUSION
Du kan læse mere om inklusion af skoleelever med særlige behov – på godt og ondt – på vores temaside ominklusion i folkeskolen her.
Både en besparelse og succes
Anne Mette Asp Sørensen er ked af den måde, som inklusion er blevet omtalt på. Hun er ikke blind for, at der flere steder er mange problemer med opgaven. Men hun tror alligevel på, at inklusion kan skabe positive resultater – både økonomisk og læringsmæssigt.
– Jeg synes, at det er rigtig ærgerligt, at så mange kommuner slipper igennem forløbet, så det ser ud som spareøvelse. I det specialtilbud, vi fik, var der tre voksne til otte børn. Det er jo en voldsom bemandingsforskel i forhold til det, vi har nu – en klasse med én lærer og én pædagog. Så i mit hoved er der stadig penge at spare, uden at man behøver skære ind til benet og fjerne alt.
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2014/02/24/122239.htm
Leave a Reply