Ota Tiefenböck
Begejstringen for moder Teresa i Albanien føles uden ende.
Den albanske befolkning består ifølge statistikkerne af 70 procent muslimer. Men det forhindrer ikke landet i at dyrke en kvinde, som tilhører en anden religion. Den katolske nonne moder Teresa, der døde i Indien i 1997, er et hit i Albanien.
Albanerne har en national helligdag opkaldt efter moder Teresa, og bare i hovedstaden, Tirana, har moder Teresa lagt navn til byens lufthavn, det største hospital og en central plads i byen. Et museum om moder Teresa er undervejs og åbner til næste år.
Begejstringen for moder Teresa i Albanien føles uden ende.
Religion har ellers været forbudt i Albanien i mange år. Moder Teresa blev under det tidligere kommunistiske styre nægtet adgang til landet, som på daværende tidspunkt var hermetisk lukket for omverdenen. Først efter de politiske omvæltninger i 1992 besøgte hun sit hjemland og graven, hvor hendes mor og søster ligger begravet.
Det er formentlig netop Albaniens mangeårige isolation fra resten af verden og mangel på folkehelte, der gør moder Teresa attraktiv for albanerne i dag. Det mener en romansk-katolsk præst fra en af Tiranas største kirker Skt. Pauls Kirke, Don Henry Veldkamp.
Han forstår godt albanernes begejstring, hans kirke er pyntet med et stort mosaikbillede af moder Teresa, og han selv er stolt af, at moder Teresa tilhørte samme religion som han selv.
“Det er naturligt. Albanerne har brug for en stor albansk personlighed og for en ny identitet for landet,” siger han.
Don Henry Veldkamp mener dog, at albanernes inter- esse er ved at tage overhånd.
“Der kommer hele tiden flere og flere steder navngivet efter moder Teresa. Det begynder at ligne en kommerciel udnyttelse af hendes navn,” siger han.
Danmarks ambassadør i Albanien, Karsten Ankjær Jensen, mener, at albanernes interesse for moder Teresa skyldes landets kultur og mentalitet.
“At hjælpe andre er en del af albansk kultur. Det måske mest markante eksempel er, hvad albanerne gjorde for jøderne under Anden Verdenskrig. Albanien er kendt som det eneste land i Europa, der husede flere jøder efter krigen end før. Det kommercielle er der nok, men jeg synes egentlig ikke, det har taget overhånd, sammenlignet med, hvad man kan opleve i andre lande med folkehelte,” siger han.
Albaniens bestræbelser for at markere, at moder Teresa var albaner, resulterede sidste år i, at den albanske regering bad Indien om at udlevere de jordiske rester af hende til Albanien.
Moder Teresa ligger i dag begravet i den indiske by Kolkata, hvor hun har boet og arbejdet med byens fattige det meste af sit liv. Albanien vil gerne modtage de jordiske rester af nonnen senest næste år i anledning af hendes 100-års fødselsdag.
Den albanske statsminister, Sali Berisha, har begrundet landets anmodning med, at moder Teresa skal begraves på den kirkegård i Tirana, hvor også hendes mor og søster ligger begravet.
“Hun savnede dem hele sit liv, så min anmodning er af human karakter. Hun har fortalt mig, at hun bad for sin familie og sit land hver dag. Det er derfor, jeg mener, at begge regeringer skal forsøge at finde en løsning,” sagde Sali Berisha til avisen The Times i efteråret.
Albanerne er ifølge Sali Berisha allerede begyndt at forhandle med Indien og vil i den kommende tid intensivere forhandlingerne.
Det ser dog ikke ud til, at den albanske regering får held med sine bestræbelser. Moder Teresa var indisk statsborger, og den indiske regering stiller sig afvisende over for tanken om, at hendes jordiske rester skal forlade Indien.
“Moder Teresa var indisk statsborger,” har talsmanden for det indiske udenrigsministerium, Vishnu Prakash, kort og kontant meldt ud.
Ud over Albanien gør også Makedonien krav på moder Teresas tilhørsforhold.
Moder Teresa karakteriserede det selv således:
“Af blod er jeg albansk. Af statsborgerskab er jeg indisk. Af tro er jeg katolsk nonne. Mit kald tilhører hele verden.”
bagsiden@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
Marre nga Arkivi
Per”Alba – Dansk” Shkodrani
Leave a Reply